Studiemiljø
STUDERENDE PÅ MARTEC
Fællesskab og nært miljø
MARTEC KAN NOGET, hvis du vil blive set
MARTEC er en stor skole og så alligevel ikke større, end at vi kender hinanden og hilser på hinanden. Vi lægger mærke til, om du kommer og bidrager til fællesskabet i klassen og på skolen.
Hos os er kvalitet, fællesskab og trivsel i højsædet og vi glæder os til at byde dig velkommen på MARTEC.
MARTEC KAN NOGET, hvis du vil have engagerede undervisere
Undervisningsformen på MARTEC er klassebaseret. Det har vi god erfaring med og vi ved også, at mange vælger os på grund af klasseundervisningen og det nærvær og fællesskab, som opstår i klassen. Ikke blot mellem eleverne men også mellem elevere og undervisere. For vores undervisere går den ekstra mil for dig, når du har behov for det.
Vi er kendt for vores faglige niveau og prioriterer kvaliteten i vores undervisning højt. Vi lægger vægt på mange undervisningstimer i et fagligt og socialt fællesskab og ved af erfaring, at dette er måden at hjælpe flest muligt frem til en god uddannelse og samtidig sikre et højt fagligt niveau.
Studiemiljøet på MARTEC er derfor kendetegnet ved, at du har tæt kontakt til din underviser og indgår i et nært socialt miljø, hvor du kan føle dig hjemme. Her siger vi godmorgen og tak for i dag og skolerne er åbne og tilgængelige døgnet rundt.
MARTEC KAN NOGET, hvis du vil jages af erhvervslivet
MARTEC’s studerende er attraktive for erhvervslivet. Vi hører ofte om studerende, som kan vælge mellem flere jobs, når de dimitterer. Og som bliver kontaktet af headhuntere under studiet. Det Blå Danmark er en stor bidragyder til det danske bruttonationalprodukt og branchen mangler dygtige folk. Det gælder både skibsassistenter, navigatører, maskinmestre og ikke mindst skibsingeniører.
MARTEC KAN NOGET, hvis du vil tæt på erhvervslivet
Det er meget vigtigt for os, at vores dimittender lever op til de aktuelle krav fra erhvervslivet. Derfor betyder det meget for os at have en tæt kontakt til erhvervslivet.
Hos MARTEC har vi ofte besøg af gæsteundervisere fra erhvervet og rigtigt mange virksomheder deltager også i vores arrangementer. I løbet af året arrangerer vi blandt andet erhvervsdag og en rederidag, hvor virksomheder og rederier bliver inviteret inden for på skolen, hvor de dels bidrager til undervisningen – og dels fortæller om dine muligheder for praktikpladser og jobs.
Sidst men ikke mindst har vi et godt og tæt samarbejde med en lang række virksomheder om praktik- og projektforløb til vores studerende.
Moderne undervisningsfaciliteter
Uddannelserne udføres med fokus på at kombinere klasseundervisning, gruppeopgaver og projekter samt praktisk udførelse med anvendelse af vores mange veludstyrede undervisningsfaciliteter. Vi råder over mere end 13.000 m2 moderne faciliteter fordelt på vores lokationer i Frederikshavn, Skagen og Aalborg.
Her finder du os