Mandag den 3/5
Kl. er 18, og der er hovedmønstring midtskibs med alle elever og besætning. Kurt fortæller, at vi gør god fart - vinden kommer agten for tværs om styrbord og vi er brast bagbordhalse, så sejlene fanger god vind og giver skibet en fart på op til 12 (husker jeg..!) knob igennem vandet. 1. skifte mønstrer i flyverdragt og faldsikring; vi er sejlvagt fra 18-22 og klar til at bjerge og sætte sejl, hvis det bliver nødvendigt. Og det gjorde det.
Vi starter vagten ud med at stormbjerge forbram. Der er hård vind (lettere storm :-)), så 6 mand går i riggen, stiller sig klar i vantet, råen fires ned af kvartermester Sebastian (det er risky business at fire reer ned, så det vip-arbejde), braserne hales tot. Der gives tegn til at de 6 skal bevæge sig ud på råen, mens os på dæk haler i givtog og gordinger for at bjerge sejlet. Det kæmper for at blive i vinden. Mens vi haler i grejerne prøver det bravt at holde sig flyvende og fuld af vind. Det smælder og brager, men dets protester nytter ikke. Det bliver efter sej kamp beslået, og inden vi ser os om er vi videre til det næste. Jeg når ikke engang at bruge mere energi på tanken om, at jeg ville ønske det var mig, der var oppe og beslå brammen, før Antoinette (19) der er udkig, melder at der er gået hul på fokken (det store og nederste sejl på fortoppen). Igen. For kun 3 uger siden havde vi den første stormbjergningsmission, hvor vi surede den første fok.
På et splitsekund (ca) fik vi fikset en kæde i halsen til fokken, gjort fast og så var det ellers vupti det ene ben op på naglebænken og op i riggen med os. Jeg var første mand ude i lu side og begyndte at lave noksejsingen. Nokken sidder yderst på reerne, og for at lave sejsingen (gøre den fast) skal man hale sejlet op, få fat i skødesbrillen, og så sure den til et jackstay på råen. Lyder måske lidt forvirrende, men vi laver faktisk den samme sejsing hver aften på vores hængekøjer, så knobet er velkendt - det er kun vægten fra sejlet, der gør det til en, sommetider, problematisk proces. Men fordi fokken var en reserve (den oprindelige fik jo desværre som førnævnt nogle tæsk i stormvejr) var den meget lettere og tog ingen tid at beslå sammenlignet med de almindelig råsejl.
Nå tilbage på råen har vi fået lavet de nødvendige sejsinger og pusher hurtigt ind- og nedad på dæk.
Da vinden var ved at lægge sig og solen begyndte at stå op, stod Antoinette og jeg i fortoppens vant for at sure et stagsejl, mens vi så de ny-purede dagmænd vakle småforvirrede og natteblinde rundt på dækket. Så grinte vi lidt af det og smuttede ned på dæk igen.
---------
Søndag den 9/5
Det ovenstående afsnit skrev jeg ca. en uge tilbage, og siden vi hang deroppe i reerne i hård vind og regn, er der sket meget. Nu ligger vi for anker ud for Djursland, i sol og stille sø, mens vi gør skibet klar til indsejling og til alle jer der kommer på besøg. Seks mand fra 1. skifte skulle for eksempel ud og fjerne rust på skibets ydreside her til formiddag. Det var vildt at se skibet udefra til søs, og observere livets gang på dæk. Mens vi selvfølgelig arbejdede benhårdt for at få hende til at stråle hvid og fin igen. Smuk ser hun jo ud. Og endnu finere nu, da hele bagbord side er rustfri.
Efter en masse vedligehold og rengøring har vi lavet evakueringsøvelse her til eftermiddagen. Alle ned i en skriggul teletubbidragt, der slutter dejlig tæt om hovedet, og maser af mulighed for eventuelle markeringer i ansigtet ud, til to store æblekinder og en lille trutmund. Alle ligner trætte, dog smilende, og umodne papayere i de gule overlevelsesdragter. Vores kroppe var mere eller mindre gjort ukendelige. Men det går jo på en meget fin måde, godt i hak med princippet om uniform. Hmm.
Dagmændene joinede 1. skiftes tur i vandet og vi hopper glade og gule i det blå hav. Hurtigt plopper vi op til overfladen igen og finder sammen ti og ti i futtog-formation. Den sidste i rækken råber kommandoer - om vi padler med højre, venstre eller begge arme - og efter smukt og smooth samarbejde, en del råben og grinen, finder vi vej til en flåde, der med åbne teltduge, venter på os.
Fat i kanten, foden på lighteren og let og elefant ind i flåden plopper flere og flere folk, mens de ankomne sætter sig i et lettere rodet futtog rundt i flåden.
---------
I aften er filmaften på dæk. Planen er vist en gammel film om det vilde liv til søs, når solen går ned. Skibet summer sommerligt af liv, og glade mennesker kigger på skift sultent ind i den duftende kabys. Vi skal skaffe om 10 min, så jeg vil rigge af og gøre bordet klar til mad.
Det var alt for nu, vi ses snart
Mange hilsner
27, Amanda
Ohøj med jer hjemme i Danmark
Så blev det min tur til at skrive dagbog for en dag, mega fedt. Her på dette dejlige skib går det rigtigt godt, lige nu ligger vi godt stykke uden for Irlands Kyst, og nyder i øjeblikket et dejligt solskin, og dejligt frisk havvind med saltsmag i, så kunne man virkeligt ikke ønske sig mere.
Dagen i dag startede tidligt for mit skifte og jeg. Vi blev vækket kl. 3.40 for at være klar til en hurtigt nattevagt fra 04-06:00, den forløb rigtig godt. Min post var som udkigspost, hvilket jeg synes er en rigtigt fed vagt, man skal holde øje med alt og rapportere det til broen, deraf kan man ellers bare nyde havet omkring sig, den friske luft, og lyden af Skoleskibet DANMARK, der bryder den ene bølge efter den anden. Det er næsten lige før at man bliver helt filosofisk af alt den havluft og havvand, men det er kun rigtig fedt, og en vidunderlig følelse.
Dagen i dag er gået stærkt, vi har haft vedligeholdelse hele dagen fra kl. 8-16.30. Hvoraf der både er blevet organiseret, rustbanket, malet og ryddet op i flere forskellige ting, så det er kun rigtigt fedt at man passer rigtigt godt på Skoleskibet DANMARK på den måde, og også en dejlig kærlighed at vise skibet. Kl. 16:30 blev der holdt en pause, heraf kunne eleverne og besætningen tage sig en dukkert i det kolde Atlanterhav, det var meget passende, da vinden lige pludselig ikke rigtig var med os mere, og skibet stod helt stille, så det var rigtig dejligt at der kunne blive taget fordel af situationen og gøres noget rigtigt fedt ud af det. Og det blev da også nydt til det fuldeste.
Selvom solen skinnede dejligt og gav lidt varme, var vandtemperaturen stadigvæk kun på de omkring 10-12 grader, så en kold fornøjelse, men også forfriskende. Dagen bliver sluttet af med en god omgang rengøring, hvor der helt sikkert skal skrubbes nogle toiletter og banjerne skal rengøres, der skal være rent og flot på statens skoleskib, så rigtig fedt.
Deraf kan jeg mærke, at jo mere jeg er på Skoleskibet DANMARK, jo federe er det at være her, det føles næsten som min første forelskelse, synes skibet er så fantastisk at være på og nyder hvert eneste sekund jeg er ombord, bare følelsen af at sejle på Skoleskibet DANMARK er fantastisk og kan helt klart anbefales, hvis man tørster efter havet, og det dejlige fællesskab man får ombord. Det er en kæmpe følelse af at man er en del af noget større.
Deraf at tænke på hvor mange togter, rejser, storme og uvejr hun har været igennem, så er hun her stadigvæk stærk som aldrig før, og vi har også oplevet en storm eller to på vores togt, men kun virkelig fedt at opleve skibet fra den side af også, at hun virkeligt kan holde til en stor del. Deraf også at tænke på hvor mange tusinder af elever, der også har været her før jeg, er virkelig en fantastisk tanke og følelse. Selve skibet og dens historie er bare fantastisk, og virkeligt fedt at være en del af.
Vi modtog også nogle rigtige gode nyheder, vi kommer til at sejle igennem den Engelske kanal, og at kursen nu er sat hjemad mod Frederikshavn. Så det er virkeligt dejligt, og glæder mig utroligt meget til at betræde et stykke land igen uden at det gynger og at man skal gøre en større indsats for at holde en ordenligt balance, og bare det at komme til at se ens kære familie efter så lang tid bliver virkeligt fantastisk, og glæder mig umådeligt meget.
Jeg vil slutte af med at sige at alt er godt vel ombord, og vil hilse familie og bekendte rigtigt god vind.
Nr. 72
Ohøj fra det blå hav
Nærmest lige siden vi så det sidste glimt af Azoerne i horisonten, har vi haft god fart med kurs mod Frederikshavn. Vinden har givet os et lystigt skub og motorsejladsen været meget begrænset. Man kan mærke, at denne gamle frue nyder at have sin sejl fyldt med vinden, og det er længe siden, at skibet har været så længe til søs ad gangen. Men det er jo lige præcis det, som DANMARK er skabt til. Der er noget særligt og næsten naturligt ved at sejle den vej, som vinden blæser. Herude handler vejrudsigten ikke om regn eller sol, men udelukkende om vindens retning, styrke og om den er gunstig, som vores kaptajn siger.
Efter afsejling fra øerne havde vi nogen Nordsøs-lignende dage, hvor det hele gyngede og man følte sig som ufrivillig deltager i en slowmotion film. Man måtte bevæge sig langsomt og kontrolleret, hvor sidstnævnte var tæt umuligt, hvilket resulterede i at vores dug til bordet blev indsmurt i havregrød, sovs og andre lækre rester efter måltiderne. Det ene øjeblik kan man sidde og tage sokker på, og i det andet ligger man i den modsatte ende af banjen. I badet sørger man for at holde i de monterede håndtag, og man giver aldrig slip på en dør som er åben. Det er små ting, som man overraskende hurtigt lærer at navigere rundt i.
Når noget går i stykker har det en tendens til at være sådanne dage, hvor livet her til søs kræver lidt ekstra tålmodighed, og på en af vores nattevagter kom der en revne i vores fokkesejl. Det resulterede i, at vi havde en vedligeholdelsesdag dagen derpå med masser at se til. Som altid er der jo ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget, hvilket jeg mærkede, da jeg synes, at det var vildt sjovt at opleve, hvordan man får sådan et kæmpe sejl ned og af masten og derefter få sat det på igen. Alt sammen ved hjælp af tov og vores hænder. Vi var omtrent 15 elever til vejrs sammen med overstyrmanden, som styrede slagets gang, og fik skåret sejlet løst og hejst det ned i dets tovender. Det gav lidt spænding til oplevelsen, at vindstyrken var på 35 knob og at man fik en ganske god mængde gyngeture. Da vi skulle hejse reservesejlet til vejrs, blev vi gennemvædet af en kæmpe bølge, som kom indover lige i det, at vi havde allerbedst fat i tovenderne og absolut ikke kunne give slip. Der er ikke noget, som sådan et kærligt saltvandsbad.
Lige så fedt det er at kunne fortælle, at jeg stod en hel nattevagt i to timer og holdt fast i kabyshuset efter strenge ordrer om ikke at stå ved rælingen i fare for, at man bliver snuppet af en af de 6 meter høje bølger, og desuden må faldsikre sig selv, da man skal bruge begge hænder, når der skal spises natbakke, ja lige så dejligt er det så, når havet falder lidt til ro og man igen kan bevæge sig frit rundt og udføre sit arbejde lidt mere effektivt. Lad os bare sige det, som det er, det dejligt med lidt stille sø.
I går havde 1. skifte nattevagt fra 04-06. Det er altid en sand kamp at komme ud af min bløde, varme og vuggende køje, når kvartermesteren kommer ned og vækker os. Men når man først er oppe, så er der noget helt fantastisk ved at være udenfor i måneskinnet, som de her dage oplyser hele dækket. Jeg var oppe og gøre for-røjlsejlet los i nat sammen med Amanda #27, og mens vi hang deroppe, blev vi enige om, at der ikke var et bedre sted af være i det øjeblik. Der er så smukt og det er så unikt, og jeg er glad for, at jeg kan dele de her oplevelser med de andre om bord, fordi det kan være svært at forklare, hvordan det er, at have følelsen af at man hænger mellem havet og himlen på en rå og løsner et sejl.
Jeg kan stadig huske den første dag, hvor vi skulle til vejrs. Det var så vildt og ens ben rystede. og kvartermester Magnus måtte forsikre mig om, at det altså kunne lade sig gøre, at komme over den 45 graders vinkel og op på første platform, mærsen, hvilket på daværende tidspunkt virkede som en nærmest uoverkommelig opgave. Efter jeg havde været oppe den første dag, føltes mine arme som om, at jeg havde trænet dem i to timer i træk. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det nu føles så naturligt og den første platform ligefrem er den trygge del ved riggen, fordi man efterhånden har krydset den 100 gange. Det er vildt at tænke på, hvor kort tid siden min første gang i riggen egentlig er, og hvor meget man har udviklet sig siden. Det er en intensiv læringskurve, vi kører, og jeg synes det er vildt, hvor meget vi nu ved og hvor meget, jeg er begyndt at føle mig hjemme her. Jeg er sikker på, at hvis jeg kommer tilbage og besøger skibet om nogen år ude i fremtiden, vil jeg stadig føle, at jeg er en del af skibet og at plads nr. 35, er der hvor min køje, skal hænge.
Alt er meget vel om bord.
Bedste hilsner Nikoline, #35
Da der kom en hilsen fra 1953
Til gårsdagens hovedmønstring fortalte Kaptajnen, at en gammel elev havde skrevet ham en mail. Han havde skrevet om glæden ved at DANMARK endnu gang var på havet, og at han trofast læste med i vores dagbøger. Han var vist elev i i 1953-1954. Der slog en my af fascination ned i mig. Tanken om hvor mange mennesker, der før os på togt 109, har gået præcis de samme veje, spist på eksakt de samme pladser og hvor mange der har sovet i 'min' køje før mig. Helt skørt.
Samtidig med at det på sin vis er en betryggende tanke, er den også lidt mærkelig. Skibet er kun vores lige nu. Vi får det aldrig igen. Når vi afmønstrer om 2 uger, påmønstrer det nye hold elever 2 dage efter, og så er det deres hjem og ikke vores.
Men lige nu (næsten) står Oliver (33) og jeg i roylen lidt under 40 meter over vandet, med vind i håret, smil på læben, på usikker grund – men dog sikret – og råber i glæde. Et containerskib (et feeder skib for at være helt præcis, skud ud til skibsteknik) sejlede dovent forbi os og ind i tågen på bagbord side, mens Oli og jeg blev enige om, at det måtte være lang tid siden at vi har følt os så i live, som vi gør på Danmark. Nogle gange flyver vi rundt i en rus og op og ned i riggen, rundt på dækket, kvejler og splejser og andre gange stopper man op i de små øjeblikke og tænker: ”Shit mand. Her står jeg sgu og det troede jeg godt nok aldrig jeg skulle”.
Både de hastige og rolige stunder er vildt givende. De oplevelser vi får her, er så unikke. Det er en helt anden verden end den derhjemme, og det er skørt at tænke på, hvor mange der faktisk er en del af den, og har minder fra de samme stunder og steder som os. Både dem, der var før togt 109, og de mange fremtidige elever.
Det er kun nu, at vi pludselig kan finde os selv på toppen af skibet med den vildeste udsigt over et uroligt Atlanterhav. Så vi nyder det i fulde drag mens vi kan, og der er heldigvis tid endnu.
Men anyway; dig, der var elev tilbage i midten af 1900-tallet: vi hilser dig igen og tak fordi du skrev.
Amanda 27
Hej dagbog
I dag har vi, 1. skifte, haft vedligeholdsdag med bådsmanden Anders. Smuk dag på skibet med solskin og stort set alle sejl sat. Fint og stilfærdigt har vi bevæget os øst på mod England og Irland, men da vinden er begyndt at skrælle, tændes motoren nok på et tidspunkt i nat.
Da jeg vi eftermiddags, efter vedligehold, havde rengøringen og står og skrubber gulv på styrmandsgangen, kommer den glade bådsmand forbi for at sikre sig, at alt går som det skal. Frejdigt kigger han mig og siger 'jeg har lige lagt en tier på, at den kedeldragt, der ikke var foldet sammen på banjen, var din'. Tak søde Anders. Og gæt engang! Han blev en tier fattigere, for min var selvfølgelig pakket og på plads på hylden over skabene, ligesom mit tøj også har fundet vej til mine hylder i stedet for bord og dørken og loft. Noget har jeg da lært måtte Anders give mig ret i. Ændret mig til det bedre, sagde han, med et glimt i øjet. Bevares, jeg er jo nok mig selv igennem det hele, men læringskurven er da opadgående.
I dag har vi pudset kister, slebet, så de var klar til lak og maling efter frokost, syet kanvas fast til bunden af vantet, og Sofie (31) og jeg har surret grib-tag oppe i riggen, så vi kan holde ordentlig fast, når vi skal over sallingen i både lys og mørke.
Til aftensmad fik vegetarerne rasp-marieneret pastinak og salat. Super lækkert. I morgen er vi sejlvagt (den anden bakke i skiftet er dagmænd), og vi skal stå for sejl og andet praktisk på dækket, så vi håber på gunstig vind og vejr, så vi ikke skal sejle for motor hele dagen. Så er sejlarbejde lidt antiklimatisk. Hvis der er stille på dæk, tænker jeg at tage op og ordne de sidste grib-tag i riggen. Det er så dejligt fredfyldt at sidde deroppe og arbejde og kigge ud over det smukke, nu grønlige Atlanterhav.
I går lavede jeg igen finten med ikke at sove inden nattevagten fra 22-02. I stedet legede jeg klappeleg med gutterne på bakken, snakkede med søde mennesker indtil solen gik ned, og lå så efterfølgende og slappede af en times tid i min køje. Jeg endte med gode 4 timers søvn alt i alt, så jeg gruer lidt for vagten i nat fra 02-04, men håber på det bedste. Efterhånden er vi rutinerede i at finde energi, vi egentlig ikke burde have, men på magisk vis har gemt et sted alligevel.
Amanda, 27
Halløj derhjemme i Danmark
Jeg har fået lov til at bruge en lille del af vores dag - 8 timers vedligeholdelse med Anders - på at skrive en dagbog til jer, som følger med derhjemme. Vi er sgu desværre allerede på vej hjem igen... og det er blevet alt for koldt, alt for hurtigt. Vi endte med, kun at sejle rundt om Azoerne i få dage, så det var ikke meget farve, vi nåede at få på vores blege ben, der endelig var kommet i et par flotte arbejdsshorts.
Allerede dagen efter vi havde vendt snuden hjemad, begyndte vejret at tage til, og de sidste mange dage har været fyldt med høje bølger, regn og masser af vind. Og da vores gummistøvler måske er de mindst skridsikre sko, der findes på det her skib, har det resulteret i at en god del af eleverne, og et par besætningsmedlemmer, er røget på røven i færd med at hive i en tovende. Jeg har selv været nede at ligge et par gange, bl.a. da vi skulle brase stortoppen, og Jonas, Celine og jeg havde fat i bagbordskøde, som gav et ryk i sig, så vi alle tre faldt som dominobrikker og gled ud i rendestenen.
Noget af det mest fantastiske, ved at komme til Azorerne og til varmen var, selvfølgelig hvaler, sol, frugt osv., men også at vores tøj ENDELIG var blevet tørt igen, og at der ikke konstant lugtede af våd hund i banjerne. Men endnu engang blev det hele alt for vådt, alt for hurtigt... Som sagt har der været god gang i bølgerne, og Kurt sagde vist at de høje bølger var omkring 6 meter høje. Så da Kirsten og jeg så fredeligt sad på flådedækket og splejsede og lavede taklinger, var vi sgu ikke helt forberedt på den kæmpe bølge, der kom ind over siden, og fik hele skibet til at ryste. Kirsten var jo så smart at holde fast, så hun blev siddende med hendes splejsning, imens jeg selv blev skyllet fra den ene til den anden side, og prøvede at holde fast på både bivoks, nåle, taklegarnet og mig selv, samtidig med at min hjerne repeterede ordet ”fuck” ca. 100 gange imens bølgen var over os. Så det var hurtigt ned og skifte til tørt tøj, men der gik sgu nok ikke mere end 30 min før næste bølge skyllede ind, og vi var gennemblødte igen, men heldigvis holdte jeg da fast denne gang.
Dækket er endelig ved at være tørt igen efter et par heftige dage, og vejret og bølgerne er blevet lidt mildere, hvilket gør at man kan slappe en smule mere af. Begynder dog allerede nu lidt at frygte vores tur igennem Nordsøen. For det første, fordi vi ved at bølgerne er kortere og slår hårdere, og for det andet fordi min halsedisse er forsvundet fra jordens overflade, og det simpelthen er en nødvendighed for at klare sig igennem kulden. Heldigvis, kan man have i baghovedet, at vi er på vej hjem til vores savnede familie og venner, som forhåbentlig kan få en rundtur på skibet, eller få lov til at vinke os i havn, når vi kommer tilbage til Frederikshavn igen. Må nok hellere komme tilbage til vedligeholdelse nu, rusten banker jo desværre ikke sig selv.
Kolde og fugtige kram fra Sofie
#62
Hej dagbog
I dag har jeg og min kamerat Mads laget vår første vevling. For kontekst så er vevlinger trappetrinnene i riggen. De er taubiter som sitter mellom vandtstengene. For å lage dem tar man med seg en kveil med tau, litt skibsmandsgarn, en mærlespiker, en båtsmansnål ogen skinnhammer. Vi startet dagen med å vise overstyrmannen Nadja at vi kunne lage disse vevlinger mens vi stod på dekk. Når man lager en vevling begynner man med et spleiset øye på tauet. Den skal festes i vandtet med det som kalles et bensel. Man bruker skibsmandsgarn som er garn med tjære innvendig til benselet, og det skal sitte så stramt som overhode mulig for at riggen skal være sikker å gå i. Når den første enden er festet til vandtet med et bensel skal resten av tauet lage et dobbelt halvstikk rundt den neste vandtstangen (om det er en) og strammes. Deretter skal man kappe tauet til riktig lengte og lage en ny øyespleis for å feste det til den andre siden av vandtet med det bensel.
Når jeg og Mads hadde overbevist Nadja om at vi kunne finne ut av å gjøre dette på egenhånd fikk vi grønt lys til å gå opp i riggen og gjøre det på ekte. Vi brukte fra 10-pausen til lunsj, på å ordne alt vårt utstyr og sikre det for å ha det med i riggen. Etter lunsj gikk vi opp og fant den mest slitte vevlingen vi kunne, for å bytte den ut. Vi kappet den av og startet med å sette den nye på plass. Siden vi skulle samarbeide om den første, slik at vi kunne hjelpe hverandre, bestemte vi oss for å lage et bensel hver. Jeg startet på den akterste vandtstangen, mens Mads stod på masten og følgte med og ga meg pekepinner om jeg kom til å gjøre noe feil. Det tok en god stund og et par forsøk å få det riktig, men når jeg ble ferdig var jeg stolt over det jeg hadde laget. Når Mads skulle gå i gang med sin ende byttet vi plass og han begynte med å kutte tauet til lengde og lage en øyespleis på den avkuttede enden. Etter kort tid fant vi ut at det var ekstremt vanskelig å spleise mens man står i riggen, fordi man skal holde seg fast samtidig, på grunn av at skipet gynger. Etter at tauet hadde gått opp mye mer enn planlagt mistet Mads håpet og ville starte om igjen, men jeg var fast bestemt på å gi det et forsøk. Jeg gikk ned på dekket og fant en teiprull for å prøve å redde arbeidet vårt. Jeg gikk så opp igjen og vi prøvde å samlet tauet igjen. Etter en del fumling fikk vi det endelig til og Mads fikk laget sin spleis akkurat i tide til 3-pausen. Etter pausen gikk vi opp atter en gang for å gjøre det ferdig. Langt om lenge, etter cirka 4,5 times arbeid var vi i mål. Vi ropte ned på dekk etter kvartermesteren Magnus slik at han kunne godkjenne arbeidet. Mens han var på vei opp testet Mads vevlingen, og den så ut til å fungere perfekt. Magnus godkjente vevlingen og med et smil på munnene våres gikk vi lettet ned igjen.
Neste gang vi har vedlikehold skal vi gjøre det på egenhånd og da håper vi på å kunne lage i hvertfall én hver i det samme tidsrom.
Hilsen
Peter #16
Så fandt jeg tid til knapperne igen
Vi har været rundt om og forbi Azorerne, og sætter kursen hjemad nu. Det var en kort, men dejlig tid, i den sydlige del af nord-Atlanten. Jeg har set de vildeste dyr: Hvaler, delfiner, havskildpadder og af og til en lille svale. Jeg gad godt blive længere, men tiden er knap, så jeg må bare nyde det, så længe det varer.
I går var der Sømands-søndag på en tirsdag, og der blev daset en hel del. Der blev arrangeret forskellige workshops man kunne vælge at deltage i, blandt andet Stjerne-navigation med vores overstyrmand Nadia. Jeg fik lært lidt om de instrumenter og om at komponenter som solen, horisonten, månen og stjernerne alle er en kæmpe del af at navigere på søen. Det er noget indviklet, dog en ting jeg kan se mig selv nørde ned i længe. Jeg forstår langt fra det hele. Det går nok.
Derudover fik vi mulighed for at lave vores egen surdej med Hovmester Jacob. En ægte Atlanterhavs surdej, som nu bor i mit skab... Der lugter i forvejen af sure sokker, så en smule surdej er der nok ikke nogen, der ligger mærke til. Den hedder Miguel, opkaldt efter den ø vi sejlede side om side med, Sao Miguel. Overvejede om den skulle hedde Beate, men Miguel er sejere.
Der er snart Skibsteknik eksamen, så jeg skal til at læse op på skibstyper, skibsdele og forskellen på disse. Jeg tror det kommer til at gå fint. Jeg er mere nervøs for Navigations prøven, der handler om lys på bøjer, skibe og fyrtårne, om natten, dagen og i tåge. Vil hellere op i riggen. Jeg er oppe på at kunne tage 4 chin-ups, og målet er 10. Det vildt fedt at blive stærk, så det er en ting jeg helt sikkert vil holde vedlige når jeg kommer tilbage.
Besætningen frister med livet og hverdagen til søs, som fremtidsplan for os elever, og jeg må indrømme at jeg falder i med begge ben, når Magnus fortæller om hans 6 år på havet i streg, hvor han har levet i en rygsæk og oplevet en masse. Ellers går dagene her på søen hurtigere end aldrig før. Vi har sejlet 9 knob de sidste par dage og var helt oppe på at sejle omkring 300 sømil på et døgn en af gangene. Det går lidt for stærkt efter min smag, mest af alt fordi jeg ikke vil afmønstre skibet før tid. Det tror jeg heller ikke bliver en mulighed da, vi nok bare bruger tiden i det danske farvand, hvis det skulle ske at ankomst blev før ventet.
Jeg synes også der er udfordringer rent socialt. Det er noget af en prøve man bliver sat på, i sådan en lille bakke på 10 mennesker, når vi konstant befinder os skulder mod skulder. Dog synes jeg, at vi i vores bakke er blevet gode til at kræve et baks-møde eller to ved maden, hvor man kan komme ud med diverse aggressioner. For eksempel når man ligger sovende i køjen og bliver vækket af et hoved i ryggen, spiser med åben mund, snakker for grimt eller bare skal forstå en anden person og dens grænser. Det er noget der tager tid, og noget man skal gøre en indsats for at det fungerer. Det kommer nok meget an på, om det er noget man beslutter sig for at ville bruge sin energi på. Det er det værd i min optik. Og jeg vil sige at det er lige så udfordrende som at lære de 200+ tovender, hvis ikke mere udfordrende.
Jeg har ikke set så mange dyr. Og vi er sejlet lige ind i et lavtryk, hvor det på måleren viser at det blæser 30 knob nogle gange. Og de højeste bølger er op til 6 meter. Det er det vildeste vejr vores kaptajn, Kurt, har oplevet siden 2012. Så det er heldigt at få lov at opleve. Men jeg har ikke flere tørre bukser nu, og må gå i kedeldragt, hvilket ikke er værst, men kunne undværes. Jeg må trøste mig med at der er god vind i sejlene, dadler og Snickers i mit skab. Godnat-Snickers er en ting nu... ups.
Ses.
Elev nummer 52, Liva
Halløjsa
Vi er allerede på 18. sejldag, og dagene er for alvor begyndt at flyve afsted. Vi kunne i nat, omkring kl. 02:30 for første gang se land i 2 uger, og vågnede op til den skønneste udsigt over Azoerne! Og ja, kursen blev ændret efter en aftenmønstring, hvor Kaptajnen nær havde givet alle eleverne et hjertestop, da han begyndte at snakke om, at vi nu skulle begynde at tænke på hjemturen til Frederikshavn. Heldigvis betød det at vores tur, i stedet for til Maderia, er til det smukke og frodige Azoerne. Motorbåden blev sat i vandet i dag, og sammen med overstyrmanden og hovmesteren, var en gruppe heldige elever fra 1. skifte, inde og hente det lækreste frugt og grønt, som vi glæder os til at spise. Specielt til at smage verdens bedste ananas, som vi har hørt så meget om.
Dagene bliver fyldt ud med undervisning, sejl, rengøring, skrubning af dæk og tøj, vedligeholdelse, hvilket i de fleste tilfælde, betyder at man skal banke rust i mange mange timer. Det kan dog til tider være problematisk at holde øjnene åbne, når man sidder til undervisning nede i en varm og gyngende banje, specielt for Anna #68, som simpelthen formåede at falde i søvn stående, til en navigations time.
Temperaturerne har været helt oppe og runde de 24 grader, og solen skinner dagen lang, hvilket betyder at en stor del af eleverne og besætningen, specielt 3. styrmanden Andreas, har fået lidt meget røde næser og nakker. Flyverdragterne er blevet pakket langt væk, selvom de måske stadig er lidt fugtige efter vores tur igennem Nordsøen. Pauserne bliver brugt til intensiv solbadning oppe på bakken, og undervisningen bliver rykket udenfor, hvilket hjælper lidt på energiniveauet. Vi har flere gange oplevet delefiner, en enkelt sløv skildpadde og hertil morgen så vi turens første hvaler, og der går ikke meget mere end et par sekunder fra der er blevet meldt, til at halvdelen af skibet har stoppet deres arbejde, undervisning eller skafning, for at overvære showet.
I morgen holder vi en tiltrængt ”sømands-søndag”, hvilket vil sige at vi har fri fra undervisning hele dagen, og kan deltage i en masse sjove aktiviteter, slappe af i solen eller gå i riggen og nyde den gode udsigt. Klokken er nu 19:48, og jeg vil gå i seng, mit skifte har nemlig nattevagt fra kl. 22-02. Så godnat derhjemme, og sov godt.
Knus fra Sofie #62
Bølgerne kommer
Vi har dags dato sejlet i 16 dage og humøret er stadigvæk lige så høj som da vi sejlede ud af Frederikshavn havn. Men dog er der en ændring, som kan mærkes og tydeligt ses. Der er ingen, der ligger i rendestenen og brækker sig, selvom dønningerne ligner dem, som vi så i Nordsøen. Folk er blevet stærkere og mere vant til at sejle og i det hele taget det at være på et skib som dette.
I dag kom regnen til os fra morgenen af, og vi har fået af vide af Kurt aka Captain Kurt, at det bliver bedre hen af dagen, hvilket vi også håber på, da vi har sømands-søndag udover dem der er dagmænd. Men ellers så tager vi os da også bare en inde-dag, hvor vi kan spille nogle spil og hygge os. Jeg ser i hvertfald frem til en ligeså dejlig dag som alle de andre.
Hvad angår mig, så har jeg det godt. Og selvom jeg ikke blev søsyg i Nordsøen og er vant til at sejle, så har jeg det stadigvæk lige så hårdt som de andre. Det er et hårdt arbejde vi laver og 90 procent af det 'product' af det arbejde vi laver. kommer fra hvordan vores samarbejde er. Og selvom tonen i momentet kan være hård, fordi tingene skal bare ske nu og her, så er vi gode til at gå hen til hinanden bagefter og sige, at man ikke mente noget personligt med det og bagefter er der aldrig nogle sure miner. Men i det hele taget så har jeg det personligt skide godt.
#75
Så er der søndags-update!
Vi har det så sjovt alle 24 timer i døgnet, at vi simpelthen ikke har tid til at skrive ud til alle jer mennesker. Men nu slipper jeg for rengøring, hvis jeg giver jer en detaljeret update, så her kommer den 😛
Vi er alle så glade i dag, for vi har fået pålægschokolade, æg og bacon til morgenmad, kage til kaffen og om lidt får vi store gode bøffer med is til dessert! Jonathan har fødselsdag i dag, så der kom også lige en Marmorkage på bordet! Coronakiloene ryger ikke i denne omgang – men hvad gør det, når solen skinner fra en blå himmel, man render rundt i shorts og t-shirt og kun er en dags sejlads fra Azorerne.
Til dem af jer, der endnu ikke er opdateret, så er vinden ikke med os, så ruten er ændret og Maderia er skiftet ud med en nogenlunde direkte rute mod Azorerne. Ikke at det gør nogen noget. Alle vil gerne se øerne, der er stopfulde af muh-køer, der alle er klar til at overøse os med smør, mælk, yoghurt og andre lækkerier, som snart bliver en mangelvare. (Det håber jeg i hvert fald)
Vi mangler stadig den hval der, men morild, skildpadder, delfiner, flyvefisk og Portugisiske Orlovsmænd har alle været et smut forbi skibet og udløst store jubelråb! Ifølge skibets rygte kan den der gobels gift tage livet af 10.000 mand. Google må be- eller afkræfte dette ved hjemkomst 😉
Maden her er bare god og til tider speciel. Eksempler; Bagt torsk, Stegte grisehjerter i flødesovs, burrito, bøf m. brune løg, græskarsuppe, rejersalat, gule ærter, stegt lever osv. Der er rigtig meget kød, men hver dag bliver der serveret mange lækre salater. Når der er fisk, så er der dessert og to gange om ugen er der hjemmebagt kage; Kokoshatte, brunsviger, kanelsnurrer og cookies. Morgenmaden består altid af øllebrød, havregrød og hjemmebagte surdejsboller. Her på skibet laver de alt fra bunden selv og alt bliver genbrugt. Det er et stort økosystem, og hver aften bliver alt affaldet gennemsorteret og plastikken vaskes i hånden – dybt imponerende.
Hvis vi lige skal nævne de ting vi har lært, siden sidst, så består det bl.a. af;
Splejsning
4 nye knob bl.a. Kærlighedsknob og Flagstik
Taklinger
Ankelspillets opbygning
Rustens opbygning og 4 nye måder at fjerne det på!
Kunsten at male sidelanterner og Bændsler
Fjernelse af en 3 år gammel død fugl fra Generatoren
Og selvfølgelig alt det der med sejl – nogen kan endda gøre det iført nattøj (hardcore)
Men nu kan jeg altså ikke nå mere, for jeg skal have bøf!
Indtil næste gang
God søndag
Anna #68
Ohøj fra næsten Azorerne!
Lørdag er nu ved at være omme for os. Det vil sige at klokken snart er 20.00 her, og vi glæder os til at komme i seng som to gamle damer. Det er egentlig langt over vores sengetid. Vi skal nemlig op på nattevagt fra kl. 22-02 i nat og gøre en masse sailor duties, deriblandt vaske skrald, gå brandrunde som ordonans nede i banjerne (skud ud til ostebanjen, håber fandme I har fået styr på indeklimaet), øve knob og splejsninger i mørke og sikkert også bjerge nogle sejl da vinden, ifølge Cap Kurts vejrudsigt, skulle tage af.
På den anden side er det også på tide at dagen snart slutter. Vi har nemlig været på nattevagt i nat fra 02-04. Så vi var tidligt oppe, men kunne til gengæld hoppe i køjen igen og sove længe her til morgen. Helt indtil kl. 7.30!
Livet til søs er dog fantastisk. Delfinerne har de sidste par dage sprunget omkring skibet, som om hun var en kæmpe seværdighed for dem. Hvilket hun også er, ihvertfald når vi er færdige med hende på dette togt, hvor vi hver dag bliver hundset rundt af bådsen Anders, der prædiker rengøring og vedligehold som en biskop. Det føles dog også mega fedt, når man selv kan se resultater, og derefter kan smutte ned i banjen til skafning med lækker mad og højt humør (catering I gør det godt, især onsdag og søndag, når der er kage).
Fantastisk var det også her til søs, da Kurt i forgårs meddelte kursændring mod Azorerne, da solen skinnede hele dagen i går og lidt i dag og vi ved frokostpausen måtte stille uret en time tilbage, fordi vi bevæger os vest på, hvilket betød at vi fik en hel times (!!) fri. Alle elever lå på bakken og dasede og nød livet. Fremadrettet kan denne fritid på bakken forhåbentligt også indebære en kop kaffe, da vi i dag afleverede et elevforslag, underskrevet af alle bakker (og altså et ønske fra samtlige 76 elever) til Kurt om at gøre dette tilladt, så vi kan udfolde livsnyderrollen ægte.
Livsnydere var vi dog også i dag, da vi senere gik en tur op i fortoppen helt op på den øverste rå (ca. 35 meter oppe over vandoverfladen – ja det er højt oppe) og kunne nyde udsigten over det store marineblå Atlanterhav med delfiner foran stævnen.
Tak for endnu en fantastisk dag. Vi glæder os til nattevagt hvor vi forhåbentlig skal lære en masse om knob og sejlmanøvrer, samt hale i nogle tovender uden at kunne se hvor de fører hen i mørket (det har de dygtige kvartermestre heldigvis styr på)
Mvh.
Laura #47 og Eva #71
Hej kære alle jer der læser med i logbogen
Her kommer en lille hilsen fra en bølgetop på det dybblå Atlanterhav.
I går var 1. skifte dagmænd og min makker Mathias (25) og jeg var i messen, gøre lidt rent, vaske skiftets tøj og diverse. Folk var i riggen - nogen for første gang, og ellers blev der lavet vedligehold - malet og banket rust - i alle tænkelig kroge af skibet takket være den kære Bådsmand.
Som nogen af de andre også har beskrevet, begynder der at falde en ro på skibet. Paradoksalt nok i betragtning af at det er vågent og i fuld vigør i alle døgnets timer. Men det skal mere forstås sådan, at vi er ved at komme ind i rutinen, og for første gang i går nat mønstrede mit skifte 5 (ja I læste rigtigt!!) hele minutter før vagtstart i faldsikring og på 2 fine rækker på styrbord side af midtskibet. Smukt.
Hver nattevagt starter ud med en tur op over sallingen (2. plateau på toppene), og i går var der den fineste stjernehimmel, som vi nødt et kort øjeblik, inden vi gik ned igen og begyndte brase-arbejde og lidt sejlundervisning med kvartermester Magnus.
Ved ikke om der står skrevet noget herinde om drivgods. Selvom om der gør, så kan jeg lige vende emnet, da jeg efterhånden er #pro:) Jeg er nemlig kommet på den nyoprettede drivgodsliste, som huser folk der ikke kan holde deres ejendele i deres skab og som ikke lige husker at smide håndklædet og flyverdragten og skoene og trøjen og halsedissen ind i skabet, inden banjen bliver tjekket.
Da vi i går skulle være dagmænd, og dermed op kl. 5:20 for at tage et bad og mønstre kl 5:55, havde jeg været helt vanvittig smart (hvis jeg selv skal sige det) at lave en taske klar med håndklæde, sæbe og rent tøj, så jeg på nul-komma-fem kunne være ud af køjen, svinge tasken over skulderen og hu-hej i bad. Men. Da jeg, frisk og frejdig selvfølgelig, bliver puret og hopper ud af køjen, er tasken og mine sko pist forsvundet. For filan. Op på kabyshustaget med mig og fiske min taske og sko op af drivgods. Skønt. Fungerer lidt ligesom en tur i riggen inden nattevagten for alvor starter - så er man ligesom i gang. Så hermed et stort skud ud til kvartermester Sebastian, som er en haj til at hapse drivgods, og til at sige "gOOOdmOOOrgen" og "I skal ud af køøøjernøøø" 9816519 gange på liiige under 2 minutter vil jeg tro. Nice!
Nå, men det bedste af det hele er at vi (jeg skriver 'vi' for dammmn jeg håber virkelig, at der er andre på den liste) er de heldige vindere af ekstra nattevagter, når vi kommer tilbage til Frederikshavn eller måske holder en dag fri ved Azorene. Kodylt!
Vil lige slutte af med noget lidt sjovere dog.
I nat så vi delfiner i morild igen og det var helt fortryllende. De får havet til at virke hjemligt og fredfyldt, selvom det jo for os er voldsomt farligt, i sær om natten. Dog vil jeg sige, at efter turen i Nordsøen, stoler jeg fuldt ud på at DANMARK altid vil holde os oven vande. Hold da magle en omgang. Det virkede helt overnaturligt at skibet ikke kæntrede.
En anden skøn stund var i sidste uge, hvor Nikoline (35) og jeg var en tur oppe på det der hedder roylen, som er den øverste rå (dem der går på tværs af toppen, hvor sejlene sidder) som er lidt under 40 m over vandet. Damm det var en fuldstændig crazy følelse og den vildeste udsigt udover Atlanterhavet uden et skib i sigte. Så stod vi der, helt tæt og sang "jeg i live" med Burhan G og grinede over livet. Vi har det for os selv herude og det er magisk.
I forgårs inden nattevagten tog Jacob (39), Oli (33) og jeg en drastisk beslutning: at holde os vågne indtil vagten, som startede kl 22. Skide hyggeligt var det at sidde på biblioteket og snakke og spille. Og lige så dejsommeligt som de var, lige så hårde var de følgende 4 timer på dæk. Puha hvor er de få timers søvn man får afgørende for ens årvågenhed (skud ud til et af Kaptajns Kurt yndlings ord). Men man skal jo ikke fortryde og selvom de kun fire timers søvn har siddet lidt i kroppen, er det (blandt mange andre ting) stunder som den, der gør det fedt og sjovt at være her.
I dag sætter vi uret en time tilbage igen, hvilket giver de af os, der ikke er dagmænd, en ekstra times pause, hvilket er skønt. Så nu vil jeg op på bakken og nyde vejret.
Håber I alle har det godt og fjong på land. Mange hilsner fra os i syd.
Kram
Amanda, 27
Maddagbog
Morgenmad
Havregrød, havregryn og cornflakes med sukker og rosiner til
Nybagt rugbrød og surdejsboller med jordbær, marmelade, ost og salami
Ti-pause
Røde æbler, saft og vand
Frokost
Pølsehorn (vegetar: pølsehorn med gedeost og grønkål)
Rugbrød med laks, rejesalat, ærtespread, oksefilet og bacon til
Quinoasalat
Tre-pause
Appelsiner, saft, vand og kaffe
Aftensmad
Boller i kurry (vegetar: bulgursboller i kurry)
Blandet salat med æbler og gulerødder
Mango chutney
Tak for dejlig mad
Kirsten, 42
Godaften her fra forbanjen
Endnu en lang, men rigtig god dag, er nu ved at være ved sin vejs ende
Vi ligger lige nu ud for Portugal med ca. 200 sømil til nærmeste kyst, og Atlanterhavet viser sig fra sin flotteste og stærkeste side. Der er vind i sejlene og det dybe blå hav, skubber os frem på fineste vis. I går nat satte vi togtets (indtil videre) fart-rekord med hele 12 knob. Det er en sindssyg fed følelse at se skibet brage igennem bølgerne og sejlene der er helt spændt ud.
Dagen i dag har budt på mange forskellige aktiviteter for hvert skifte.
1. Skifte har været dagens dagmænd og sørget for at cateringafdelingen har kørt som smurt, og at aftenens lækre linselasagne sad lige i skabet. Derudover er de forskellige vagter på skibet som rorgænger, udkig og ordonans blevet passet.
2. Skifte har haft forskellige former for undervisning, eksempelvis i kasteliner og maskinen.
3. Skifte har hjulpet til på dækket, med at få reerne til at stå lige som de skal, og lært om hvordan man arbejder sikkert i riggen. Derudover er der blevet banket rust og lavet andet vedligeholdende arbejde på skibet.
4. Skifte har haft klassisk sømandsundervisning i bl.a. skibsteknik og navigation.
Som I nok kan høre er hver dag, en ny og spændende dag, hvor vi lærer nye ting hele tiden og vores viden om livet som sømand vokser dag for dag.
I går havde vi en rigtig luksus dag. Vi havde nemlig frit skema og afholdte en såkaldt ”sømands-søndag”. Diverse obligatoriske vagter blev selvfølgelig passet, skibet sejler jo ikke sig selv ;-), men derudover blev dagen for de fleste brugt på at tage et lækkert bad, snacke på vores nyindkøbte snacks, få lidt orden i vores skabe og ellers bare nyde hinandens selvskab med brætspil, afslapning på bakken og evt. en god bog fra biblioteket.
Hverdagen med hængekøjer, rengøring, nattevagter og sejlads er kommet godt under huden på os elever, og vi nyder hver en krog af den. Der bliver uddelt latter og smil hvorhen man kigger hen, og selv når vejret eller andet er imod os, kan vi altid regne med god stemning fra hinanden og besætningen. Vi nyder hver dag morgenes flotte solopgang med højskolesangbogen i hånden, som vi trofast synger højt fra til hver morgenmønstring, en dejlig tradition, som starter dagen godt ud. Endvidere nydes ikke mindst aftenens flotte solnedgang, nattens smukke stjernehimmel og ikke mindst de næsten daglige besøg af vores delfinvenner der kommer og siger hej 😀
Vi håber at i alle har det godt derhjemme
Mange hilsner fra os på Danmark
Mine Første dage på Søen
Jeg har aldrig haft så meget at sige og så få ord at beskrive med. Jeg synes at jeg har gjort mange ting for første gang på meget kort tid. Det er ikke nemt her på søen. Mange har nok allerede skrevet om søsyge og vredt vejr, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på at skrive om. Hverdagen her på skibet er blevet mere behagelig. Man vender sig lige pludselig til nattevagter og afbrudt søvn. Man begynder at få øjnene mere og mere op for hvor heldig man er og hvor meget man har fået chancen for at opleve og lære. Alt fra at Gå (ikke kravle) til vejrs, og til læring om søens færdsels regler. Man kan virkeligt mærke hvor meget de brænder for at gøre os til ordentlige og dygtige sømænd. Det øger ens lyst til at gøre et bedre stykke arbejde, stræbe lidt efter at lære så meget som muligt. Det hele er dog ikke lut og lagkage. For hold da op hvor er det presset at skulle gøre så meget rent, Men jeg prøver. Jeg prøver at finde det positive. Prøver at stille spørgsmål, så jeg kan komme tættere på en forklaring der retfærdiggør denne rengørings vandvid der foregår her på skibet. Jeg tror at jeg er kommet et stykke vej. For som bådsmanden, Anders, siger så handler det om detaljen. ”det detaljen Liva”...jeg tror sku han har ret, hvad end det så betyder....Der er mange udfordringer udover rengøring, for eksempel er undervisning om rust virkeligt noget man kan blive gråhåret af. Men man kan sige at jeg helt 100 bliver glad for den viden om elektronenegativitetsforskellen mellem stål, vand og rustfri en dag...håber jeg.
Jeg har været oppe i fortoppen i dag. Haha mega fedt helt oppe på anden platform, som hedder sallingen. Solen skinnede og bliver en af de vildeste ting jeg har lavet. Måske efter at være er oppe om natten... med bølger, og et skib der kringer... shit. Glæder mig lidt tror jeg. Det bliver lidt uhyggeligt. Udkigsvagterne er nok min yndlings. DER KOMMER SKIIIIB, råber man hvorefter man råber pejlingen. Om det er styrbor, bagbord for tværs og hvor mange streger den ene eller den anden vej. Det hyggelige er ikke at råbe, det hyggelige er nok at man kan side og kigge ud på vandet, solen og, om natten, stjernerne.
Jeg kan ikke nå at skrive mere, for jeg skal uden pis, sjovt nok til at gøre rent. Det kom ikke som en overraskelse. Prøver lige at fokusere lidt mere på detaljen den her gang. Haha. Skud ud til Familien derhjemme og min kat.
Elev nummer: 52, Liva.
Ohøj landkrabber
Atlanterhavet er skønt, krystalblåt og Danmark ruller hen over dets bølger. I morges hængte vi vores efterhånden ildelugtende hængekøjer ude i den kære vind, som lige nu skubber os med 8 knobs fart mod sydens varme.
Vi vågnede til en duft af æg og bacon, og søndagen stod i afslapningens tegn. Der var ingen undervisning, kun en test i tovender, sejlvagt og tid til at ligge og nyde solen på bakken.
Efter testen var overstået og for de fleste gået godt, fik nogen af os lov til at gå til vejrs i fortoppen og op til røjlsejlets rå. Selv oppe fra de 38 meters højde var der ingen land til nogen sider, men man bliver ikke træt af kun at kunne se hav.
Under nattevagten lørdag til søndag var der morild i vandet, og til vores alles begejstring fik vi set en flok delfiner lege i skibets bølger oplyst af morilden. Efter sådan en nat sover man skønt.
Fredag startede godt, da vi her i 3. bakke på tredjedagen alle fik godkendt vores suret hængekøjer, hvilket betyder at vi kan sove hele 10 minutter længere om morgenen – og søvn er i høj kurs herude. Om aftenen skrubbede vi dækket, og vores kære kvartermester Sebastian lovede sodavand til det skifte, som laver den bedste ”skrubbesang”. Vi fik lov til at tage en pause fra vagten og deltage i det populære maskinkor, hvor vi synger sange fra højskolesangbogen med maskinmestrene. Det dejligt at få luftet stemmerne herude, og der er mange nye sømændsviser, som man kan lære.
Vi sluttede fredag aften med at sortere organisk affald, da vi herude på 4 kilometers vanddybde må smide det overbord. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst, har brugt en fredag aften på affaldssortering, og slet ikke en uge gammel af slagsen.
Men ikke engang det kan få vores humør ned. Stemningen er skøn herude, og det føles som om, at vi efterhånden er ved at føle os hjemme ombord på denne smukke dame.
Bedste hilsner Nikoline #35
Ohøj!
Kl. lige nu er 20.05, det er d. 09-04-2021 og vi befinder os netop nu At The Great Ocean - Atlanterhavet!
Idag blev Bakke 8 puret 05.20. Vi er nemlig dagens dagmænd.
Undertegnede og Filippa brugte dagen i Skylleriet, hvor vi, godt udrustet med Haribo og memorerede Adele og John Mogensen-sange, kæmpede os igennem dagens opvaske, mens de resterende brugte tiden på at vaske sure underbukser, massere kyllingebryster og bage fødselsdagskage til dagens fødselar.
Vejret idag er gråt, men havet er roligt. Sejlene blev hejst og motoren slukket. Vi har en stabil hastighed på 4.5 knob, så vi bevæger os langsomt fremad. Vi sejler derfor nu kun med vindens kraft.
Dagene bliver fra nu af kun varmere og længere. Fra i morgen skruer Skoleskibet Danmark dog urene en time tilbage.
Igår var en fantastisk solskinsdag, med blikstille hav fra morgenstund. Alle ombord har været meget begejstret for de mange delfiner, der indtil videre er blevet spottet. De gør endda følge langs skibet.
Forhåbentlig kommer hvalen snart forbi!!
Man er nu langsomt begyndt at vænne sig til nattevagterne og arbejdsrutinerne. Det vil dermed også sige at overskudet sammen med humøret kun vokser!
Der er nu gået en uge siden vi sejlede fra Frederikshavn, så her har I lige en ide om, hvad vi indtil videre bl.a. er blevet gode til!
1; De 218 forskellige tovender begynder at sidde på rygraden
2; 8 nye knob kan nu bindes
3; Rengøringsevnerne vokser dag for dag. Der skrubbes, skures, børstes, vaskes, renses og bankes
4; Safety Management System er et begreb der nu er imprentet i samtlige elevers hukommelse
5; Dieselsmotorens begyndelse er en historie vi gerne fortæller om
6; Surring af hængekøjer vækker både mareridt og lettelse hos dem der slipper for kontrol kl. 07 om morgenen
7; Lydløse prutter og voksende slikindtag
8; Når kl. slår 20.00, så kan I godt regne med, at de fleste sover trygt i deres hængekøje, og de sover hurtigt!
9; De fleste har nu overkommet søsyge. Undertegnet lå bl.a. i rendestenen i godt et par dage og hyggede sig. Heldigvis var det kun to og ikke tre dage!
10; Om vi er blevet gode til, at klatre op i riggen vides ikke helt, men vi har det i hvert fald sjovt!
Man må derfor kun gå ud fra, at det bliver bedre og bedre og mere og mere spændende fra nu af.
Aftenen blev afsluttet med en god times fællessang fra højskolesangbogen inden nattevagten for skifte 4 begynder kl 04.00
Mange sømandshilsner Filippa og Anna.
Hej dagbog
I fredags kastede vi trosserne fra flådebasen i Frederikshavn, dagene har budt på hård sø, og meget af aftensmaden er endt i rendestenen. Første nat bød på en stjerneklar himmel og vi fik introduktion til vagtposterne, derudover fik vi prøvet kræfter med at sætte sejl i mørke. Som en hver anden dag på søen, bliver vi puret en halv time før vi skal mønstre og hejse flaget. Vi er snart i mål med at surre vores køjer og de selv samme knob og stik, får vi anvendt i riggen, når vi bjerger sejl. Den største udfordring med køjerne er at de skal strammes hårdt nok, det giver sved på panden og røde hænder, dog skal vi nok få det lært inden længe. I disse dage ligger vi med stagsejlene oppe og med en hastighed på omkring 7,6 knob, og i går aftes passerede vi de mange borreplatforme i Nordsøen, der snildt kunne forveksles med spøgelsesbyer på havet. Vi glæder os til at møde den travle trafik i den engelske kanal, forhåbentlig indtager vi de farevande på tirsdag.
#44 og #52
Dag 2 på havet med Skoleskibet DANMARK
Nordsøen har ramt os hårdt. Omkring halvdelen af eleverne er blevet ramt af søsyge, og rendestenene er blevet flittigt brugt fra morgenstunden af. Vi sejler stadig på motor, men Kaptajn Kurt regner med, at den kan blive slukket i løbet af natten eller den tidlige morgen, så vi derfra kan sejle rent for sejl.
Vi har fra morgenstunden haft sejlhåndtering, hvor vi brassede fortoppen, hvilket er en udfordring i sig selv, når bølgerne skylder ind over skibet og mange elever er afkræftede. Vi har ikke helt fundet vores balance endnu, og udtrykket ”en hånd til skibet, og en hånd til dig selv” giver lige pludselig meget god mening. Særligt når der skal skaffes er det en udfordring at balancere service og mad sikkert frem til banjen og holde det på bordet trods skridsikkert underlag og kanter på bordet. Vigtig note er dog, at vi får rigtig god mad!
Sammen med Lukas, Celine, Jonathan og Johan gik vi for første gang i riggen på åbent hav for at sætte de store råsejl. Det var grænseoverskridende, men også en kæmpe succesoplevelse og adrenalinrush - At være så mange meter over skibet med fuld tillid til egen styrke og udføre et reelt stykke arbejde mens udsigten er det uendelige blå hav. Overraskende nok føles det utrolig sikkert, når først man står på råen og arbejder, så vi glæder os til sammen at skulle derop igen i morgen.
Nu er klokken blevet 18.46, hængekøjerne er hængt op, og vi glæder os til at blive vugget i søvn. Vores nattevagt starter klokken 22 og slutter klokken 2, så vi udnytter tiden til lige at få et lille hvil.
Vi sender varme tanker til alle derhjemme og alle der var ude og vinke farvel på kajen.
Hilsen Sofie 62 og Kirsten 42