Skibsingeniør
Bachelor in Naval Architecture and Marine Engineering
Job og Karriere
Uddannelsen til skibsingeniør er etableret på baggrund af en stor mangel på skibsingeniører i den maritime industri. Bag initiativet er et tæt samarbejde mellem det maritime erhverv, Frederikshavn Kommune og MARTEC.
Som skibsingeniør kan du komme til at arbejde med projektering, konstruktion, udvikling af koncept og design. Du vil også kunne varetage mere matematiske opgaver, som udregning af stabilitet, tests og beregninger. Dine opgaver vil ofte være rettet mod energioptimering for at skabe klima- og miljøvenlige maritime løsninger.
Som skibsingeniør kan du beskæftige dig med mange typer ingeniøropgaver – både inden for det maritime erhverv men også andre industrier. Du lærer at designe og udvikle fremtidens skibe og andre konstruktioner på det maritime område, fx inden for offshore olie, gas og havvindmøller. Du kan også komme til at arbejde i en mere rådgivende rolle.
Som skibsingeniør kan du f.eks. få job hos fx værfter, rederier, skibsdesignvirksomheder, klassifikationsselskaber og andre maritime virksomheder.
Skibsfarten er underlagt stramme krav om reduktion af brug af fossile brændstoffer og omlægning til mere miljøvenlige fremdrivningsmidler.
Som skibsingeniør får du en fremtrædende rolle i dette arbejde. I skibsdesignhusene kan du være med til at designe fremtidens grønne flåde, men du kan også komme til at arbejde med brændstofsreduktion og omlægning til grønne brændstoffer.
Der skal gennemføres store investeringer og ændringer, når samfundet skal gennemgå den grønne omstilling, og her kommer du til at spille en bærende rolle.
Her kan du bruge din uddannelse og være med til at sikre, at vi kan overlevere en bæredygtig klode til fremtidens generationer og samtidig bibeholde vores høje levestandard.
Ja, som skibsingeniør har du rig mulighed for at arbejde i udlandet. Langt de fleste nybygninger af skibe finder i dag sted i Asien, som er et af de store rejsemål for skibsingeniører. Det er også muligt at tage sit praktikophold i udlandet.
Som Bachelor in Naval Architecture and Marine Engineering har du flere muligheder for at læse videre. Du kan fx læse en cand.scient.techn. i produktionssystemer (AAU), en master i maritim teknologi (DTU), en MBA i shipping og logistik (CBS) eller en master i transport og maritim management (SDU).
Næste studiestart
August 2025
Mød skibsingeniører og hør om deres spændende jobs