Alle elever og besætningsmedlemmer blev i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Frederikshavn Kommune og Skoleskibets nødberedskab sat i selvisolation den 7. august 2020 for at forebygge og inddæmme eventuel smittespredning, efter at en elev blev konstateret COVID-19 positiv.
Efterfølgende er alle ombordværende testet COVID-19 negative, også den person der blev konstateret positiv, i henhold til Sundhedsmyndighederne retningslinjer. Alle elever med to negative tests påmønstrer i øjeblikket skibet og kan således færdiggøre deres uddannelse om bord.
”Vi har mødt utrolig stor støtte og forståelse for situationen fra såvel elever, pårørende og besætning. Samtidigt har vejledning og support fra sundhedsmyndigheder regionalt og nationalt været i top. Frederikshavn kommune stillede i løbet af få timer isolationsboliger til rådighed for skibet og pårørende medvirker til transport af eleverne med kun få timers varsel. Vi er imponerede over den indsats alle har ydet og taknemmelige for at ingen er COVID-19 positive”, udtaler direktør for MARTEC og Skoleskibet DANMARK Pia Ankerstjerne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. forebyggelse og inddæmning af udbredelsen af COVID-19 er fulgt hele vejen. I samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundhedsstyrelsen er der udarbejdet særlige COVID-19 retningslinjer for dagligdagen om bord på skibet, herunder også et særligt COVID-19 beredskab for skibet, som supplement til det almindelige nødberedskab. Sejlplanerne for skibet bliver løbende justeret i overensstemmelse med myndighedernes rejsevejledninger. Skibet vil i den kommende periode sejle i nærliggende farvande.
Eleverne afslutter deres uddannelse den 11. oktober 2020.
Pressekontakt: Direktør Pia Ankerstjerne