SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Du kan søge om SPS på dit uddannelsessted, når du er optaget på uddannelsen. Uddannelsesstedet sender ansøgningen til Styrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Uddannelsesstedet sørger for at skaffe den tildelte støtte.

Det er vigtigt, at du, allerede når du søger om optagelse på uddannelsen, gør opmærksom på, at du eventuelt vil få behov for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Dermed forbedres muligheden for, at du kan få din støtte til tiden.

Læs mere om mulighederne for SPS på spsu.dk.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte SPS-vejleder:

Tine Jeppesen
Tlf.: 9620 8876
Mail: tje@martec.dk
Træffetid: Mandag-Fredag kl. 8.00-12.00