Job og Karriere

Efter togtet kan du tage job til søs som ubefaren skibsassistent på skibe i handelsflåden både i Danmark og internationalt. Som skibsassistent er du den praktiske medarbejder om bord på et skib, og du kan varetage mange forskellige opgaver. Du kan være en del af vagten på broen, arbejde på dækket eller nede i maskinrummet, hvor motorerne dagligt skal vedligeholdes. Du er også med til at fortøje skibet, håndtere kranen om bord og losse i havnen, udføre almindelige vedligeholdelsesopgaver rundt omkring på skibet eller hjælpe med rengøring og madlavning.

Den Grundlæggende Maritime Uddannelse til skibsassistent giver dig desuden adgang til en lang række uddannelser i Det Blå Danmark, herunder skibsfører, skibsmaskinist, kyst- eller sætteskipper, maskinmester m.fl.

Uddannelsesniveau:
Maritim Adgangsgivende Grunduddannelse

Varighed:
20 uger

Adgangskrav:
– Bestået 9. klasses eksamen
– Mellem 17,5 – 23 år (25 år på kombi togtet)
– Gyldigt sundhedsbevis (lægeundersøgelse hos en søfartslæge)
– Personlig samtale
– Læs mere

Økonomi:
SU under uddannelsen

Studieordning:
Download studieordning

Uddannelsessted:
MARTEC Kragholmen og
Skoleskibet DANMARK

Legater og fonde:
Se dine muligheder her