Danmarks største vandreklit
Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med en unik placering ved af verdens mest befærdede stræder og har – måske på grund af den optimale beliggenhed i forhold til fiskepladserne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – status som Danmarks største fiskerihavn. På havnen modtages desuden nogle af verdens største krydstogtskibe samt lystsejlere, der gæster den helårsåbne lystbådehavn.

En by fuld af liv
Skagen har meget at byde på, og der er noget for enhver smag. I centrum finder du en bred vifte af shopping-muligheder med mange specialbutikker samt mange hyggelige spisesteder. På havnen kan du nyde et udsøgt skaldyrsfad på en restaurant i de kendte røde fiskepakhuse. Trænger du til at komme ud af byen, finder du i området lækre badestrande og noget af Danmarks smukkeste natur.

Havn i international klasse
Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med en unik placering ved af verdens mest befærdede stræder og har – måske på grund af den optimale beliggenhed i forhold til fiskepladserne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – status som Danmarks største fiskerihavn. På havnen modtages desuden nogle af verdens største krydstogtskibe samt lystsejlere, der gæster den helårsåbne lystbådehavn.

Museer og seværdigheder
Skagen er fuld af museer og seværdigheder. På Skagens Museum kan du blandt andet se malerier, tegninger og skulpturer udført af de mange berømte kunstnere, der besøgte byen fra 1870-1930. Du kan også besøge Kystmuseet Skagen, der har udstillinger om fiskeri, redningsvæsen og søfart.

Begivenheder året rundt
Du kan fx opleve Skagen Festival, Danmarks ældste musikfestival, Skagen Vandrefestival, Skagen Vinterbaderfestival, Skagen Fuglefestival, og Havfiskefestivalen. Også verdensballetten gæster Skagen og giver forestillinger i det fri med Den Tilsandede Kirke som kulisse.

Naturreservat i verdensformat
Landskabet omkring Grenen er udlagt som naturreservat med adgang for alle. Her kan du gå på opdagelse og måske møde nogle af Skagens sæler på stranden. Strandfladen yderst på Grenen skifter udseende konstant, fx opstår der ofte lavvandede lagunesøer, som tiltrækker store flokke af vadefugle.

Bo godt i Skagen
Ønsker du at bo i Skagen under din studietid er det let at finde en bolig. Byen har kollegieboliger beliggende under 500 meter fra stranden, og masser af private boliger – Alle tæt på centrum.
Besøg MARTEC
Overvejer du en uddannelse på MARTEC? Besøg skolen og hør mere om dine muligheder, mød studerende og undervisere. Vi holder åbent hus 2-3 gange om året. Du kan også blive studerende for en dag, komme i studiepraktik eller i brobygning.