Job og karriere

Den Grundlæggende Maritime Uddannelse åbner for mange spændende maritime uddannelsesmuligheder. Hvis du vil læse videre, kan du efter din optjening af sejltid vende tilbage til skolen og læse videre til befaren skibsassistent eller påbegynde din uddannelse til fx skibsfører, der er den øverstbefalende på skibet. Du kan også læse til kyst- eller sætteskipper.

Hvis du vil læse en teknisk maritim uddannelse, kan du læse til befaren skibsassistent og derefter tage Maritim Teknolog på kun to år. Den giver dig ret til at sejle som maskinmester i skibe op til 3000 kW.