Hos MARTEC Thisted kan du læse vores Maskinmesteruddannelse og tage adgangskursus til samme. I Thisted deler vi bygning med UCN, hvilket giver et alsidigt og livligt studiemiljø, med både sociale og faglige input fra flere forskellige uddannelsesretninger og studerende.
MARTEC & UCN i Thisted er en moderne uddannelsesbygning, hvor lyse lokaler danner rammerne om en fælles institution med højt til loftet – både bogstaveligtalt og i metaforisk forstand. Foruden egne dedikerede klasselokaler, har MARTEC også eget el-laboratorie på adressen.
I Thisted befinder vi os på Lerpyttervej, hvor både uddannelsesmiljøer og kultur trives. På vores ”lille vej” finder du flere forskellige uddannelsesinstitutioner, bl.a. EUC Nordvest, som vi deler værksted med. Over for os ligger Thy-Hallen og vores nærmeste nabo er Sparekassen Thy Arena/stadion. Så der er flere muligheder lige rundt om hjørnet – også efter skole.
Som studerende kan du frit benytte faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt og overalt på campus er der lounge- og arbejdszoner. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.
Din uddannelse som Maskinmester hos MARTEC Thisted vil give dig en hverdag med afveksling. Foruden den faglige bredde i undervisningen, hvor vi bl.a. skifter mellem klasseundervisning og laboratorieundervisning, tager vi også ud af huset. Vi er stolte af at have spændende produktionsvirksomheder i lokalområdet – og tager derfor på virksomhedsbesøg fra tid til anden – bl.a. hos BILA. Herudover, tager vi fra tid til anden til MARTEC i Frederikshavn.
Er du nysgerrig, så er du altid velkommen forbi MARTEC Thisted på Lerpyttervej 43. Vi giver gerne en rundvisning – og viser også stolt vores fredagsbar frem, som vores maskinmesterstuderende driver.

Foto: Bertel Bolt
Uddannelser på MARTEC Thisted
Lækker sund mad hver dag
MARTEC Thisted deler kantine med UCN. Her serveres lækker, sund mad hver dag og der er mulighed for at købe og meget mere.

Foto: Bertel Bolt
Thisted som studieby
Som studerende i Thisted, får du en meningsfuld uddannelse, der bl.a. giver dig mulighed for at være en del af den grønne omstilling, der skal bidrage til at bevare Thys unikke natur. Nyd Thys smukke lokalområde, mens du studerer.

Thys smukke lokalområde
Udover at nyde den vilde natur i Thy, kan du også tage på eventyr i Thisted og omegn. Tjek de lokale museer ud og hør seje historier fra gamle dage – eller gå på opdagelse efter spor fra 2. verdenskrig langs vestkystens strande. Har du mere lyst til at blive i byen, kan du slentre gennem de hyggelige gader eller kigge forbi det gamle rådhus og mærke historiens vingesus.

Foto: Bertel Bolt
Besøg MARTEC
Overvejer du en uddannelse på MARTEC? Besøg skolen og hør mere om dine muligheder, mød studerende og undervisere. Vi holder åbent hus 2-3 gange om året. Du kan også blive studerende for en dag, komme i studiepraktik eller i brobygning.