Projektet ”Servitize.DK” faciliteters af FORCE Technology, som har valgt at placere konferencen på MARTEC – Maritimt og Polyteknisk University College i Frederikshavn, bl.a. på baggrund af maskinmesteruddannelsens placering netop her.

”Et af omdrejningspunkterne i maskinmesteruddannelsen handler om at optimere sammenhængen mellem forbrug og omsætning hos virksomhederne. Derfor vil det ofte være maskinmestre, som vil sidde i stillinger, hvor de ville skulle sælge disse serviceydelser som produkter, og hvor selve produktet bliver sekundært. Derfor giver det rigtig god mening, at diskutere servicestrategi og serviceudvikling i en maskinmesterkontekst, og i den forbindelse at være i miljøet her på MARTEC,” siger Jan Jacobsen, Uddannelsesleder på MARTEC.  

Arrangementet gennemføres bl.a. i samarbejde med Maskinmestrenes Forening og MARCOD, og byder på oplæg fra virksomheder der arbejder med servitization. Virksomhederne Dynamica Ropes, C.C. Jensen A/S og DESMI Pumping Technology kommer og fortæller om, hvordan de allerede nu mærker positive effekter på omsætning, indtjening og relation til kunderne. Hvordan de har udviklet konceptet fra idé til udfordringer, designløsninger og ikke mindst tilpasning af organisation og teknologier.

Endelig vil deltagerne også møde forskere fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi fra AU Herning, som med deres research er med til at sikre den optimale udvikling af virksomhedernes konkurrenceevne under projektet.

Konferencen afrundes med en frokost, samt mulighed for individuel dialog med personer fra Servitize.dk.

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsføreruddannelserne. MARTEC administrerer Skoleskibet DANMARK og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

Mere information på www.martec.dk

Gennem virksomhedstilpassede forløb hjælper Servitize.DK danske virksomheder med at implementere servitization i forretningen. Det gøres ved at understøtte udviklingen af konkrete produkt-servicekoncepter, gennem fokus på strategi, ledelse, teknologi, design, organisering og netværk i den enkelte virksomhed.

Servitize.DK er et samarbejde mellem FORCE Technology, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, CBS, AU BSS og finansieret af Industriens Fond.

Læs mere på www.servitize.dk

Kontaktpersoner
Uddannelsesleder Jan Jacobsen; tlf.: 9620 8888; e-mail: jfj@martec.dk
Chefkonsulent Susanne Damgaard, FORCE Technology, tlf.: 2269 7615; e-mail: srd@force.dk
Kommunikation- og marketingmedarbejder René R. Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk