Tænk at designe verdens største flytbare konstruktioner på kloden! – Interview med skibsingeniør Ole Bastholm Jørgensen

Ole Bastholm Jørgensen har arbejdet som skibsingeniør siden 1991. Han er ansat hos MÆRSK som Senior Lead Naval Architect og har i forbindelse med sit arbejde rejst i over 20 lande. Hans karriere har taget ham på opgaver i hele verden. Ole var bl.a. med til at udvikle det indledende design på verdens største containerskib. Og selvom han gennem sin karriere både har oplevet op- og nedture, som f.eks. da størstedelen af danske værfter lukkede i slutningen af 90’erne, så har han aldrig fortrudt beslutningen om at læse til Skibsingeniør.   

I denne artikel bliver du klogere på arbejdet som skibsingeniør og får et spændende indblik i Oles fantastiske karriere og arbejdsliv som medskaber på klodens største flytbare menneskeskabte konstruktioner.

 

Hvorfor tror du, at du endte med at arbejde med skibe?
”Siden jeg var dreng, har jeg været meget fascineret af store skibe. Min far kommer fra en sømandsfamilie på Ærø, så vi talte meget om skibe, da jeg var barn og jeg havde også en fætter, der sejlede. Skibe er de største flytbare menneskeskabte konstruktioner på kloden – og det synes jeg er spændende. Det tror jeg aldrig, at jeg bliver færdig med.”


Hvad er det bedste, ved at arbejde som Skibsingeniør?
”Som skibsingeniør på et stort rederi, har jeg sammen med mine dygtige kollegaer stor indflydelse på, hvordan fremtidige skibe skal se ud og hvordan de skal designes. Samtidigt er vi med til at tjekke og kvalitetssikre, at det er ”det rigtige produkt”, når skibene kommer i drift. Herefter får jeg lov til at følge skibene igennem hele deres levetid, som typisk er omkring 25 år, da de skal supporteres, når de kommer i drift og det er et af mine spændende fagområder. Vi har 300 skibe, som vi ejer og opererer. Det er der en masse udfordringer i og det er jeg glad for ved mit arbejde. Og så har man i mit arbejde også en meget stor international kontaktflade.

Skibe er jo de største flytbare menneskeskabte konstruktioner på kloden. Vores største skibe vejer i lastet tilstand op til 280.000 tons. Og når sådan et skib skal flytte sig med fragt gennem vand, så er der så mange aspekter i det. Når store skibe skal bygges, er der virkelig mange mennesker involveret. Det er i sådan en skala, at man bliver fuldstændig slået bagover hver gang; over hvor stort det egentlig er, det som man arbejder med. Som en kollega engang sagde til mig: Der er en grund til, at jeg ikke blev urmager – hvis man godt kan lide at arbejde med små ting, så er det ikke den her branche.”


Hvordan kan det være, at du uddannede dig Skibsingeniør?
”Det var ikke min plan at blive ingeniør. Jeg var ikke indstillet på en akademisk uddannelse, da jeg var færdig med gymnasiet. Jeg tog i stedet et arbejde på Helsingør Værft og gik siden i lære som bådebygger. Her byggede vi skibe i træ og glasfiber. Da jeg var færdig med uddannelsen og arbejdede som tømrer i byggebranchen, nævnte jeg for en kammerat, der netop var blevet færdig som skibsingeniør, at jeg godt kunne tænke mig at læse videre. Han anbefalede mig at læse skibsingeniør – og sagde, at det var spot on med min baggrund som bådebygger. Så det gjorde jeg i en alder af 25 år.”

”Det var fascinationen af store skibe og en fascination af at bygge stort, der drev mig i den retning frem for byggebranchen.”


Hvordan var det at læse til Skibsingeniør? Var de faglige krav høje?

”Det var et krævende studie, hvor man skulle sørge for at fastholde en høj disciplin for at kunne følge med. De faglige krav var høje. Men nu hvor jeg har været ude og arbejde i mange år, tænker jeg, at det var virkelig godt, at der blev stillet høje krav til os allerede fra studietiden af.”

Hvordan var det at læse til Skibsingeniør? Hvordan var klassesammensætningen?
”Sammensætningen i klassen var med til at skabe et meget inspirerende studiemiljø. Alle var interesseret i skibe – og det var dét, der bandt os sammen. Vi kom med meget forskellige baggrunde; Nogen havde sejlet i Caribien, en havde selv bygget en båd til jordomsejling med sine fætre, nogen havde sejlet som styrmand og jeg selv var bådebygger. Og så var der selvfølgelig andre, der kom direkte fra gymnasiet. Det var et meget inspirerende miljø at studere i, dels fordi vi havde den her fælles begejstring for skibe, men også fordi nogle kom med en praktisk baggrund eller en baggrund inden for det maritime og andre med den gymnasiale viden top of mind. Vi kunne hjælpe og supplere hinanden – og det gjorde vi! Det var en god klasse”


Har du hele din karriere tænkt, at beslutningen om at uddanne dig til Skibsingeniør, var en god idé?

”Ja. Det var en god idé. Det synes jeg stadigvæk – efter at have arbejdet med det i 34 år. Jeg lærer stadig noget nyt. Jeg er så heldig at sidde et sted, hvor jeg har nogle gode kollegaer, der deler min begejstring for arbejdet – og hvor vi har et godt fagligt og respektfuldt samarbejde. Vi gør hinanden gode.”

”Men om jeg altid har været sikker på, at beslutningen om at læse skibsingeniør, den var rigtig? Det var jeg da lidt i tvivl om, da jeg mistede mit første job som skibsingeniør efter fem år. Værftet gik konkurs og lukkede. Vi blev alle sammen fyret og stort set alle værfterne lukkede i Danmark sidst i halvfemserne og i starten af 2000. Heldigvis, fandt jeg hurtigt ud af, at der var brug for sådan nogle som mig mange andre steder: Rådgivende ingeniørfirmaer, klassifikationsselskaber, rederier og leverandører i den maritime branche m.fl.”


Kan du fortælle, om at af de bedste arbejdseventyr, som du har haft?

”Det er svært at sige, hvad det bedste har været. For der har været mange. Men jeg var i hvert fald med på en meget spændende proces i 2011. Her blev jeg involveret i det indledende design til det, der siden gik hen og blev til verdens største containerskib på det tidspunkt (2014 – 2015). Jeg var involveret i projektet frem til at alle 20 søsterskibe, som på det tidspunkt også var verdens største, også blev leveret fra et koreansk værft tre år senere. Skibene udgjorde en investering på 20 milliarder kroner. Som skibsingeniør har du muligheden for at sætte dit aftryk på noget meget stort.”


Kan du fortælle, om en rigtig svær arbejdssituation, som du har stået i?

”Jeg var på en opgave, der var på en meget tragisk baggrund. Jeg blev involveret i bjergningen og genopbygning af Maersk Honam. Det var et containerskib, der brød i kæmpe brand på det Indiske Ocean og hvor flere kollegaer desværre omkom. Fra et fagligt perspektiv, var det en meget krævende opgave, på en meget tragisk baggrund. Skibet var kun seks måneder gammelt. Hele forskibet var udbrændt. Det tog to måneder at slukke branden, hvorefter vi endelig fik lov til at slæbe det ind til Dubai. Vi fandt aldrig ud af, hvordan det kunne ske, muligvis noget farligt gods. Jeg har kun oplevet den her ene brand af denne karakter i mine mange år. Det var en fagligt udfordrende opgave, fordi vi skulle både genopbygge og bevare – men det var svært, når hele forskibet var brændt, lastrummet var brudt sammen og der var en masse containere, som også var udbrændt. Skibet kunne ikke sejle, da hus, kommandobro og alt navigationsudstyr var udbrændt. Men maskinrummet var intakt. I Dubai blev skibet skåret over, hvorefter den ikke-skadet del skulle til Korea, hvor en ny forskibs-sektion blev bygget på. Det var en teknisk meget kompleks opgave, hvor man skulle tænke meget kreativt, da der var mange store opgaver i opgaven.”


Har du altid været god til matematik?

”Ja. Jeg var dygtig i folkeskolen, men middelmådig i gymnasiet. Jeg tabte simpelthen interessen for det i gymnasiet. Jeg havde svært ved at se anvendelsesmulighederne for den mere teoretiske matematik. På uddannelsen som skibsingeniør kunne jeg se en klarere forbindelseslinje til anvendelsesmulighederne for matematik. Det var stærkt motiverende. Det tror jeg er godt at vide; for jeg tror, der er mange, der tænker, at for at blive ingeniør, så skal man være sådan en tolvtalselev i matematik – og det var jeg bestemt ikke i gymnasiet. Men jeg spidsede blyanten og blev meget flittig.”

Betragter du dig selv, som kreativ?
”Forudsætningen for kreativitet er, at man ved noget om det, som man har med at gøre. Man kan sammenligne det med en pianist: Jo mere en pianist øver sig, jo dygtigere bliver han eller hun – og jo mere kreativt kan man bruge tangenterne.”

Hvordan kommer kreativitet til udtryk i arbejdet som skibsingeniør?
”Du starter med et blankt stykke papir. Og så skal du i gang med at finde ud af, hvad er det for et skib, som vi skal have? Hvad skal skibet kunne? Hvor stort skal det være? Hvor hurtigst skal det sejle? Og når du så har fået listet alle kravene, så kan du begynde at spørge dig selv, hvordan kunne sådan et skib så se ud, for at opfylde disse krav? Herefter er det en meget kreativ proces i dialog med andre faggrupper. Vi arbejder side om side med andre eksperter, vi er tekniske eksperter og vi skal kunne tale sammen med købmændene, så skibet ikke bliver alt for dyrt ift. vores konkurrenters. Du er ekspert inden for et område, men det færdige produkt bliver til i samarbejde med mange andre eksperter.”


Hvorfor skal unge mennesker vælge Skibsingeniøruddannelsen, frem for alle mulige andre ingeniøruddannelser?
”Skibsingeniør åbner op for et spændende arbejdsliv. Men det starter nok med, at man skal have interessen for skibe og store konstruktioner, som f.eks. havvindmøller og offshore installationer. Som skibsingeniør er der gode muligheder for, at du kommer til at arbejde i udlandet. Der er flere af mine kollegaer, der i perioder har arbejdet i udlandet og så er vendt tilbage til Danmark.”

”Man skal have lyst til og mod på at arbejde med folk fra andre kulturer – for det er en meget international branche.”

Hvad er den maritime branche for en branche at træde ind i?
”Den maritime branche er en branche, hvor man har en stor international kontaktflade og hvor man skal være indstillet på at kunne samarbejde. Der er mulighed for stor rejseaktivitet, hvis det er det, som man gerne vil og for at arbejde i udlandet. Dygtige skibsingeniører kan arbejde mange forskellige steder i verden. Der er utrolig mange muligheder. Og som verden ser ud lige nu, så er der også virkelig mange muligheder for at arbejde som skibsingeniør i Danmark. Vi skal bygge skibe til vores Forsvar. Herudover, så er der de grønne udfordringer med havvindmøller. Den udfordring havde vi ikke for 20 år siden, men det er i dag blevet meget stort i Danmark.”

 

Er du blevet nysgerrig på uddannelsen som Skibsingeniør – Diplomingeniør i Skibsteknik og Maritimt Design? Så læs mere her.