Da vores nuværende daglige leder går på pension, søger MARTEC en engageret daglig leder og faglig koordinator til Nordjysk Brand- og Redningsskole i Hvims. Du får det daglige ansvar for drift, planlægning og udvikling af skolens kurser inden for brand, redning og førstehjælp – herunder særligt de maritime kurser, der afvikles i tæt samarbejde med MARTEC’s øvrige uddannelser.
Som daglig leder bliver du omdrejningspunktet for et dedikeret team af instruktører og servicemedarbejdere. Du skal både kunne stå i spidsen for undervisningen og sikre en effektiv, sikker og professionel drift af skolens aktiviteter.
Dine primære opgaver
- Planlægning, koordinering og udvikling af kurser og undervisningsforløb, efter gældende bekendtgørelser og standarder.
- Faglig ledelse af skolens instruktører og eksterne undervisere
- Administration i forbindelse med kursusafvikling, registrering og kvalitetssikring
- Undervisning i brand, redning, førstehjælp og maritim sikkerhed
- Vedligeholdelse af udstyr og anlæg i samarbejde med teknisk personale
- Tæt samarbejde med MARTEC’s uddannelser og eksterne samarbejdspartnere
- Håndtering af kundehenvendelser og tilbud i samarbejde med administrationen
Vi søger en person, der
- Har dokumenteret erfaring og faglige kompetencer inden for brandslukning, redning og/eller beredskab.
- Har – eller er villig til at gennemføre – uddannelse som eksempelvis holdleder brand, røgdykkerinstruktør, relevant voksenpædagogisk uddannelse og eventuelt instruktøruddannelse i førstehjælp.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket – også når mange opgaver skal løses samtidig.
- Er fleksibel, samarbejdsorienteret og har en positiv og imødekommende tilgang til kolleger og kursister.
- Trives i en varieret hverdag, hvor planlægning, administration og praktisk undervisning går hånd i hånd.
- Har gode IT-kompetencer, herunder erfaring med MS Office (især PowerPoint).
- Kan undervise på engelsk.
- I særlige tilfælde er indstillet på at undervise uden for normal arbejdstid og deltage i eksterne kurser med rejsedage.
Vi tilbyder
- En spændende og varieret hverdag i et stærkt fagligt miljø.
- Mulighed for at præge udviklingen af den maritime brand- og redningsuddannelse i Danmark.
- Et tidsbegrænset overlap med den nuværende leder, så du får en grundig introduktion.
- Tæt samarbejde med både undervisere, teknisk personale og erhvervsliv.
- Et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø præget af tillid, humor og høj faglighed.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Interesseret:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten Vicedirektør Brian Thomsen, på tlf. 20325269, mail bth@martec.dk eller Afdelingschef Jan Jacobsen, på tlf. 25581960, mail jfj@martec.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 20/11-2025.
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Ønskede kompetencer
- Erfaring med brandslukning, redning og beredskab.
- Engelsk på godt niveau