Tak for donationerne

MARTEC gennemfører løbende både små og store projekter relateret til vores uddannelser. Mange af disse projekter ville ikke kunne gennemføres uden den støtte MARTEC modtager fra fonde og andre bidragsydere. Deres støtte er meget betydningsfuld for os og en stor tak skal lyde til dem alle.

2025

MARTEC Skagen har modtaget en generøs donation på 300.000 kroner i fondsmidler fra FF Skagen Fond. Midlerne skal anvendes til at opdatere skolens faciliteter for at skabe moderne og inspirerende læringsmiljøer, der er skræddersyet tilf remtidens maritime krav. Med projektet styrker MARTEC og FF Skagen Fond i fællesskab Skagens maritime uddannelser.

2024

Stor donation fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond til MARTEC på hele 16 mio. kr.

Donationen skal bruges til 4 formål over en periode på 5 år.

  1. Digitalisering af uddannelser, undervisning og kurser
  2. Modernisering, renovering og energioptimering af maskinteknisk afdeling på Kragholmen
  3. Rekrutteringsaktiviteter til MARTECs landsdækkende uddannelser, som kræver en ekstraordinær rekrutteringsindsats
  4. Udstyr og studiemiljø, herunder investeringer i nye og fremtidssikrede teknologier.

Det maritime uddannelsescenter MARTEC har den store glæde at meddele, at Skoleskibet DANMARK har modtaget en generøs bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Bevillingen på 4,5 millioner kroner vil blive anvendt til udskiftning af skibets motorbåd.

2023

Studerende på MARTECs værkstedsskoler kan nu lære at bruge det allernyeste udstyr og derved få den nyeste og mest opdaterede viden, inden de skal ud i erhvervslivet. Det er to flotte donationer fra Laurits Andersens Fond og Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond, som har gjort det muligt for MARTEC at fremtidssikre værkstedsskoleforløbet ved at indkøbe svejsesimulator med Virtual Reality (VR), svejserobot, CNC-bearbejdningscenter, CNC kantpresse og laserskærer.

I 2019-2020 gennemgik Skoleskibet et planlagt, stort vedligeholdelsesprojekt, som blandt andet var finansieret af de store maritime fonde. Den nye bevilling fra staten på 13 mio. kr. er en ekstraordinær bevilling til vedligehold og renovering, som ikke kan dækkes af det årlige bidrag.

Derfor er glæden stor hos MARTEC for ekstrabevillingen på 13 mio. kr. til større vedligeholdelsesprojekter på Skoleskibet DANMARK.

2022

Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond Donerer på 2 mio kr. er til Fremtidssikret undervisning på MARTECs værkstedsskoler.

Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond donerer 1.300.000 kr. til Skoleskibet DANMARK.  Donationen skal blandt andet bruges til fornyelse og støtte til elevvelfærd Skoleskibet DANMARK.

De studerende på MARTEC i Frederikshavn har i dette semester fået ekstra krydderi i undervisningen i form af en grafisk træningssimulator, som muliggør cutting-edge undervisning i at styre maskinrummet på et skib. Simulatoren har et budget på 2 mio. kr. som MARTEC har modtaget i støtte fra Laurits Andersens Fond. Laurits Andersen var uddannet maskinmester og opbyggede med flid og dygtighed en stor virksomhed i Kina.

2021

Efter The International Seafarers Day donerer Den A.P. Møllerske Støttefond 80 millioner kroner til MARTEC i Frederikshavn. Det gør det muligt at udbygge og modernisere skolen med fokus på de grundlæggende maritime uddannelser. De nye rammer skal gøre det endnu mere attraktivt for unge at vælge en karriere inden for søfart.

2019

Danmark har omfattende erhvervsinteresserer i Japan. MARTEC har derfor, med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i spidsen, iværksat et initiativ med henblik på at få Skoleskibet DANMARK til de olympiske lege i Tokyo 2020. Ved at stille Skoleskibet DANMARK til rådighed for Det Blå Danmark og det officielle Danmark under OL, bidrager MARTEC med en unik og smuk markedsføringsplatform til at promovere danske interesser, erhverv og kultur samt udbygge de mange relationer, der allerede eksisterer mellem Danmark og Japan.

  • Den A.P. Møllerske Støttefond
  • Hempel
  • Torm Fonden
  • Lauritzen Fonden
  • Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond
  • Den Danske Maritime Fond

MARTEC og Frederikshavn Gymnasium har med støtte fra Region Nordjyllands Uddannelsespulje igangsat projektet ”Maritim Student”. Maritim Student uddannelsen er en videreudvikling af HFsøfart. Uddannelsen er et tilbud til unge i og uden for regionen om at få en maritim gymnasial uddannelse (Maritim student), som er adgangsgivende til både de videregående maritime uddannelser i Frederikshavn og i Skagen samt til det øvrige videregående uddannelsessystem. Udover dette suppleres uddannelsen nu med muligheden for at dyrke forskellige idrætsaktiviteter f.eks. sejlsport og/eller kombinere uddannelsen med studiejobs. Projektet skal gennemføres i samarbejde med lokale maritime virksomheder og foreninger.

Hempel Fonden har løbende tilgodeset MARTECs skoleskibselever med en årlig donation, som anvendes til at gennemføre aktiviteter for eleverne under deres uddannelse. Aktiviteterne bidrager positivt til fællesskabet og de oplevelser, der venter eleverne på deres togt med Skoleskibet DANMARK. Således har bevillingen sikret gennemførsel af informationsaftener med kulturelt fokus på de destinationer togtet går til. Der gennemføres en årlig halvmaraton for eleverne, som eleverne træner op til, og der afholdes en årlig elevfest.

Tidligere Senior Vice President Carsten Følbæk, A.P.Møller, har valgt at donere sin båd ”High Spirits” til MARTEC, så den i fremtiden kan anvendes til uddannelse og glæde for fremtidige søfarende i den danske handelsflåde. Båden vil blive anvendt både som et undervisningsmiddel i dagligdagen, men også til rekreative tiltag for alle de studerende, der vælger en maritim uddannelse i Frederikshavn, hvor de bor på skolehjemmet, hvor ”High Spirits kan understøtte rigtig mange fag i den Grundlæggende Maritime Uddannelse.

2018

På baggrund af fremtidstjek af Skibsføreruddannelsen er der udarbejdet et forslag til en ny bekendtgørelse af uddannelsen som skibsfører, som i Danmark udelukkende udbydes af Marstal og MARTEC.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse støtter projektet, hvis formål det er, at klargøre de to skoler (MARTEC og Marstal Navigationsskole) til i samarbejde at kunne udbyde dele af Skibsføreruddannelsen som fleksibel undervisning. Samtidigt skal uddannelsen udbydes som et tilbud til tidligere navigatøruddannede som et kompetenceløft i form af en VVEU-støttet uddannelse. Endelig er det ønsket, at MARTEC og Marstal opnår et positivt samarbejde med erfaringsdeling og kompetencefællesskab.

Den A.P. Møllerske Støttefond

Augustinus Fonden

Hempel

Lauritzen Fonden

Åge og Johanne Louis Hansens Fond

Dampskibsselskabet NORDEN A/S // D/S Orient’s Fond

Uddannelses- og

 

Fiskeriafgiftsfonden

2017

Fiskeriafgiftsfonden

Lauritzen Fonden Den Danske Maritime Fond

Tryg Fonden

Den Danske Maritime Fond

2016

Hempel

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond

Tryg Fonden