Bachelor in Naval Architecture and Marine Engineering

Skibsingeniør

Stor opbakning fra det maritime erhverv

Udgangspunktet er erhvervets behov

Erhvervets behov og ønsker er relativt klare. Der efterspørges velkendte professionsrettede skibsingeniørkompetencer, som i dag udbydes i flere udenlandske uddannelser og som også tidligere har været udbudt i Danmark. 

Erhvervet har et klart udtalt ønske, om at den færdiguddannede skibsingeniør har et højt niveau af teoretisk viden, kompetencer og færdigheder men også maritim indsigt, professionsindsigt og viden til at indgå i en maritim driftsorganisation.

Synergi og studiemiljø med andre bacheloruddannelser

Studerende på de tre maritime professionsbacheloruddannelser - skibsingeniør, skibsfører og maskinmester - vil blive kolleger på MARTEC og nyde godt af hinandens kvalifikationer og samvær på Hånbækvej. 

MARTECs netværk med maritime virksomheder vil være tilgængeligt for maritime ingeniørstuderende fra dag 1 og MARTECs samarbejde med de maritime virksomheder omkring gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg, praktik og projekter vil blive udvidet til også at omfatte skibsingeniøruddannelsen.

Uddannelsen udvikles i samarbejde med Advisory Board

For at sikre, at uddannelsen er i overensstemmelse med ønsker og behov hos erhvervet, er der nedsat et advisory board af personer med nøglekompetencer fra erhvervslivet.

Deltagere i Advisory Board er:

  • DFDS ved Director, Head of Sustainable Fleet Projects, Jesper Aagesen
  • MAN Energy Solutions ved  Senior Manager, Head of Propeller, Lene Kragh
  • Scanel ved CEO Jakob Tvilling Grønkjær
  • SDU ved Associate Professor Marie Lützen
  • Karstensens Skibsværft ved Director Tage Rishøj
  • Danske Maritime ved CEO Jenny N. Braat og Naval Architect and Master Mariner Valdemar Ehlers
  • Orskov Yard ved CEO Lars Fischer
  • OMT ved Chief Engineering Officer Jytte Ravn Jyrkinewsky

Her kan du se et udpluk af virksomheder og interessenter, der bakker op om den nye uddannelse:

Citat fra erhvervet

Frederikshavn Erhvervsråd

Det er stærkt tiltrængt og på høje tid, at regeringen nu vil placere en maritim ingeniøruddannelse i Frederikshavn. Det maritime fylder meget i vores område. Op mod 40 pct. af Frederikshavn Kommunes skattegrundlag skabes i virksomheder på havnene, og disse virksomheder har desperat brug for højtuddannede medarbejdere, ikke mindst maritime ingeniører.

Selvfølgelig skal maritime ingeniører uddannes på MARTEC i Frederikshavn. At universitetsrektorer fra storbyerne frygter lavere kvalitet i uddannelserne og udvanding af faglige miljøer mangler enhver dokumentation og må betragtes som brødnid. Martec uddanner i forvejen professionsbachelorer i form af maskinmestre og skibsførere – uddannelser af høj kvalitet, hvor de fleste studerende går direkte ud i gode jobs i maritime virksomheder og i handelsflåden. Glem ikke, at Danmark er verdens femtestørste søfartsnation – vi har brug for dygtige maritime ingeniører.

Karl Erik Slynge, Formand

Citat fra erhvervet

Orskov Yard

”Det er en stor glæde at kunne bidrage til at få sat uddannelsen i søen på MARTEC. Jeg er selv uddannet skibsingeniør fra Helsingør Teknikum, hvilket har bragt mig vidt omkring i min karriere, senest til Orskov Yard som administrerende direktør. Her har jeg dagligt glæde af mit basale kendskab til skibsbyggeri og drift.

Jeg har lovet at bidrage til udvikling af uddannelsen på MARTEC, både som medlem i uddannelsens kommende Advisory Board, som censor og underviser – afhængigt af hvad der bliver brug for. Det er simpelthen en super uddannelse, der bliver søsat og jeg vil gerne bidrage til at den bliver en succes. Nu må vi bare i gang!”

Lars Fischer, Direktør

Citat fra erhvervet

OSK ShipTech A/S

OSK-ShipTech A/S oplever, at det svært at rekruttere skibsingeniører og ser et stort behov for uddannelse af flere ingeniører med skibsteknisk viden til det danske arbejdsmarked.

OSK-ShipTech A/S finder det attraktivt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, hvor den kommer til at køre parallelt med de øvrige maritime professionsbachelor uddannelser og derved vil kunne tiltrække yderligere studerende, som ikke allerede er tilknyttet den etablerede uddannelse under DTU.
Uddannelsen indeholder et halvt års ingeniørpraktik i 6.-7. semester. OSK-ShipTech A/S ønsker at bidrage til uddannelsen af nye skibsingeniører og bekræfter hermed at OSK-ShipTech A/S ønsker at ansætte ingeniørpraktikanter i virksomheden.

MARTEC etablerer et Advisory board for den nye uddannelse. OSK-ShipTech A/S bekræfter hermed ønske om deltagelse i dette Advisory board.

Jacob H. Thygesen, Chief Executive Officer

Citat fra erhvervet

Tuco Marine Group

Tuco Group ApS oplever, at det svært at rekruttere ingeniører med de rette maritime kompetencer og ser derfor et stort behov for at der uddannes flere ingeniører med en fundamental maritim baggrund til det danske arbejdsmarked.

Tuco Group ApS finder det attraktivt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, hvor den kommer til at køre parallelt med de maritime professionsbachelor uddannelser til skibsfører og maskinmester. Det vil kunne give afsmittende virkninger begge veje.

Uddannelsen indeholder et halvt års ingeniørpraktik i 6.-7. semester.
Tuco Group ApS ønsker at bidrage til uddannelsen af nye skibsingeniører og bekræfter hermed at Tuco Group ApS er åbne overfor at ansætte ingeniørpraktikanter i vores virksomheder.

Jonas Pedersen, Administrerende Direktør

Citat fra erhvervet

ShipCon

ShipCon støtter hermed etableringen af en ny uddannelse til professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og marine konstruktioner på MARTEC.

ShipCon oplever, at det svært at rekruttere skibsingeniører og ser et stort behov for uddannelse af flere ingeniører med skibsteknisk viden til det danske arbejdsmarked.

ShipCon finder det attraktivt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, hvor den kommer til at køre parallelt med de maritime professionsbachelor uddannelser til skibsfører og maskinmester.
Uddannelsen indeholder et halvt års ingeniørpraktik i 6.-7. semester.

ShipCon ønsker at bidrage til uddannelsen af nye skibsingeniører og bekræfter hermed ShipCon ønsker at ansætte ingeniørpraktikanter i virksomheden.

Jan Dannerbugt, Direktør

Citat fra erhvervet

Esbjerg Yard

Vi oplever, at det er svært at rekruttere skibsingeniører til vores virksomhed, særligt ved større projekter og opgaver. For os kan det være afgørende for at kunne tage opgaver og projekter ind, at vi til enhver tid har mulighed for at kunne trække på uddannede medarbejdere. Samtidig oplever vi, at der over tid er brug for sikring af viden, kompetencer og håndværk i takt med at senior medarbejdere med skibsteknisk viden fratræder og pensioneres.

For Esbjerg Shipyard A/S er det attraktivt at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, parallelt med øvrige maritime uddannelser til f.eks. maskinmester. Vi har i Gran ly Gruppen A/S stor glæde af en del medarbejdere med netop denne baggrund, og vi ønsker gerne flere.

Brian Mose, Sales and Supervisor

Citat fra kommunen

Hautschildt Marine A/S

Hauschildt Marine A/S oplever, at det er svært at rekruttere skibsingeniører og ser et stort behov for uddannelse af flere ingeniører med skibsteknisk viden til det danske arbejdsmarked, i det der ses et stort behov fremadrettet.

Hauschildt Marine A/S finder det attraktivt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, hvor den kommer til at køre parallelt med de øvrige maritime professionsbachelor uddannelser til skibsfører og maskinmester.

Hauschildt Marine A/S ønsker at bidrage til uddannelsen af nye skibsingeniører og bekræfter hermed at Hauschildt Marine A/S ønsker at ansætte ingeniørpraktikanter i virksomheden.

Hauschildt Marine A/S bekræfter hermed ønske om deltagelse i dette Advisory board.

Peter Hautschildt, Bestyrelsesformand

Citat fra erhvervet

Vestværftet

Vestværftet oplever, at det svært at rekruttere skibsingeniører og ser et stort behov for uddannelse af flere ingeniører med skibsteknisk viden til det danske arbejdsmarked.

Vestværftet finder det attraktivt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution, hvor den kommer til at køre parallelt med de maritime professionsbachelor uddannelser til skibsfører og maskinmester.

Vestværftet ønsker at bidrage til uddannelsen af nye skibsingeniører og bekræfter hermed, at Vestværftet ønsker at ansætte ingeniørpraktikanter i virksomheden.

Kristen Madsen, Senior Project Manager

Citat fra erhvervet

Danske Maritime

Der er slet ingen tvivl om, at der er stort behov for flere maritime ingeniør i Danmark. Når jeg taler med virksomhederne i den maritime industri, falder snakken meget ofte på, hvor svært det er at finde tilstrækkeligt mange medarbejdere med de rigtige tekniske kompetencer. Så vi bakker varmt op om initiativet, der vil bidrage til at sikre kapaciteten i fremtiden.

Hos MARTEC kan de unge både få en spændende ny professionsbacheloruddannelse, hvor de kan fordybe sig i skibsteknik, og møde andre studerende, som også brænder for det maritime, men som læser til skibsfører eller maskinmester. Det kan blive en fantastisk smeltedigel for tekniske maritime kompetencer, som vi ved, at den maritime branche står klar med åbne arme for at aftage.

Så stor ros til det stærke initiativ, som har fokuseret på at finde løsninger, der matcher virksomhedernes behov, og som nu er lykkedes med at få opbakning på Christiansborg. Jeg ser frem til det endelige go og til at møde nogle af de nye maritime ingeniører i fremtiden. Vi har hårdt brug for dem i branchen.

Jenny N. Braat, Adm. Direktør

Citat fra erhvervet

Danske Havne

Danske Havne støtter hermed etableringen af en ny uddannelse til professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og marine konstruktioner på MARTEC.

Danske Havne oplever, at det svært at rekruttere skibsingeniører til de virksomheder som havnene skaber rammerne omkring og ser et stort behov for uddannelse af flere ingeniører med skibsteknisk viden til det danske arbejdsmarked, i det det er en forudsætning for at udvikle Det Blå Danmark samlet set, og skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Danske Havne har sammen med de øvrige blå brancheorganisationer udført en analyse mhp. at kortlægge de største udfordringer i branchen fremadrettet. Her nævnes adgang til kvalificeret og specialiseret arbejdskraft som en af de vigtigste problemstillinger, og det er en opgave som vi i fællesskab skal bidrage til at løse. Etableringen af en ny uddannelse til professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og marine konstruktioner på MARTEC er et vigtigt skridt i den rigtige retning til at imødekomme fremtidens behov for arbejdskraft i det maritime Danmark, som er en af landets vigtigste styrkepositioner.

Susanne Isaksen, Vicedirektør Danske Havne

Citat fra erhvervet

Qvist Search Aps

Qvist Search Aps støtter hermed på det kraftigste etableringen af en ny uddannelse til professionsbachelor som Diplomingeniør i Skibsteknik og marine konstruktioner på MARTEC,

Qvist Search Aps har teknologiske projekt - og produktionsvirksomheder, herunder ikke mindst Marine/Off Shore virksomheder som vores målgruppe for rekruttering på alle niveauer og faglige discipliner. I den forbindelse oplever vi meget store udfordringer i arbejdet med rekruttering af skibsingeniører i hele Danmark og helt specielt til klyngen af Marine/Off Shore virksomheder i Nordjylland, der er en af grundstammerne for Nordjysk erhvervsudvikling.

En stor del af klimaforandringerne kan relateres til transportsektoren, hvor teknologier i højeste grad skal udvikles. Skal både sektoren og klyngen udvikle sig i DK og ikke mindst i Nordjylland – ja bare holdes status quo, skal der ganske enkelt uddannes skibsingeniører her og nu. Der er ikke tid til at trække beslutningen i langdrag.

Qvist Search Aps finder det attraktivt og nødvendigt, at den nye uddannelse er professionsrettet og etableres på en maritim uddannelsesinstitution tæt på en maritim klynge, hvor muligheden for praktikperioder ligger lige uden for fordøren. Det vil være helt naturligt og rationelt at lade en skibsingeniør uddannelse køre parallelt med de maritime professionsbachelor uddannelser til skibsfører og maskinmester. Både for at anvende en stor del af de eksisterende undervisningskompetencer og samtidigt stimulere professions- bachelorer til en ingeniør overbygning. Det kunne måske blive et quick fix for den omfattende ingeniørmangel, ikke bare til Marine/Offshore, men også i andre industrier.

Flemming Qvist, CEO Civilingeniør P/M