Vil du med på Togt?

Bliv ubefaren skibsassistent ombord på Skoleskibet DANMARK

Drømmer du om en uddannelse med eventyr, fællesskab og oplevelser, du aldrig glemmer? Med uddannelsen til ubefaren skibsassistent kombinerer du teori med praktisk erfaring ombord på Skoleskibet DANMARK – mens du sejler mod fantastiske destinationer.

Du starter uddannelsen på MARTEC, hvor du får den grundlæggende undervisning, inden du går ombord på skoleskibet. Sammen med 80 elever bliver du en aktiv del af skibets daglige drift og får en uddannelse, der åbner døren til en række videregående maritime uddannelser.

 

Kommende togter

FAQ

Uddannelsen til ubefaren skibsassistent tager 20 uger.

Du starter på MARTEC i Frederikshavn, hvor du bor på skolehjem sammen med sammen med de andre elever. I løbet af 5-6 intensive uger bliver i undervist i fag, kurser, sikkerhedstræning, praktiske øvelser og aktiviteter, der gør dig klar til livet om bord.

Efter ca. 6 uger er du klar til at påmønstre Skoleskibet DANMARK. Her er du ombord i op til 14 uger, hvor du får undervisning og deltager aktivt i skibets drift. Dagene varierer med undervisning, sejlvagter, kabysdage og praktisk håndværk.

Undervejs besøger skibet spændende destinationer, hvor du får landlov og mulighed for at udforske nye kulturer eller repræsentere skibet og besætningen mens I ligger til kaj.

Når togtet afrundes, fejres det med en afslutningsceremoni, hvor du får uddannelsesbevis og certifikat som ubefaren skibsassistent. 

Din rejse med Skoleskibet DANMARK starter med en ansøgning.

Det vigtigste er en grundig ansøgning, hvori du fortæller om din motivation og dine forventninger. Derudover skal du vedhæfte alle de relevante oplysninger og dokumentationer, som vi beder om – de bliver nødvendige igen ved optagelse.

Når vi har modtaget en fyldestgørende ansøgning, inviterer vi dig til en personlig optagelsessamtale via Teams. Samtalerne gennemføres i månederne op til togtets start.

Samtalen giver både dig og os mulighed for at vurdere, om uddannelsen er det rette match – og om du er klar til de udfordringer, fællesskaber og oplevelser, der følger med på et togt med Skoleskibet DANMARK.

Uddannelsen til ubefaren skibsassistent er springbrættet til en maritim karriere. Efter 20 ugers uddannelse er du klar til at sejle videre og eventuelt optjene sejltid. Denne sejltid kan bruges til at søge ind på andre uddannelser. 

Som ubefaren skibsassistent får du de grundlæggende maritime kompetencer, så du kan arbejde ombord på handelsskibe, offshore-fartøjer, færger mm.

For at blive optaget som elev på Skoleskibet DANMARK er der følgende krav:

  • At du har gennemført 9 års skolegang.
  • At du er mellem 17½ og 23 år gammel, når uddannelsen begynder. (25 år på enkelte togter)
  • At du ikke har gennemført uddannelsen som ubefaren skibsassistent på andre uddannelsesinstitutioner.
  • At du efter optagelse på uddannelsen, får udstedt et gyldigt sundhedsbevis ved en søfartslæge.
  • At du gennemfører en optagelsessamtale.

Læs mere om adgangskravene her.

Du er altid velkommen til at kontakte vores vores administration på mail: alu@martec.dk