Jette og Knuds Maritime Fond – Scholarship for maritime grunduddannelser

MARTEC har med stor taknemmelighed modtaget en donation på 200.000 kr. fra Jette og Knuds Maritime Fond til oprettelse af et scholarship for elever på vores maritime grunduddannelser.

Scholarshipet er målrettet værdigt trængende elever, som uden økonomisk støtte ville have svært ved at gennemføre en maritim uddannelse. Støtten skal bidrage til at gøre de maritime uddannelser mere tilgængelige, især for unge fra Nordjylland, men også i særlige tilfælde for elever fra andre dele af Danmark, som opfylder kriterierne for økonomisk behov.

Hvad kan man søge støtte til?
Elever på MARTECs maritime grunduddannelser kan ansøge om økonomisk støtte på op til 25.000 kr. pr. person til følgende formål:

  • Betaling af ophold på MARTECs skolehjem eller togt ombord på Skoleskibet DANMARK
  • Dækning af udgifter til nødvendig beklædning og sikkerhedsudstyr
  • Indkøb af bøger, undervisningsmaterialer og andet nødvendigt udstyr til uddannelsen

 

Mere information
Man kan få yderligere information ved at besøge mitMARTEC eller spørge i MARTECs studievejledning.