Det er netop, hvad en ny efteruddannelse, søsat af det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC, vil. Diplomuddannelsen ”Avanceret systemanalyse og regulering“ er målrettet erfarne ingeniører og maskinmestre og skal styrke deres færdigheder inden for avanceret systemanalyse og regulering.
Man tager uddannelsen sideløbende med, at man er i job, og den fylder omtrent en tredjedel af et fuldtidsjob hen over de tre år, den varer. Den tid, man investerer, kan ifølge initiativtagerne veksles direkte til forbedringer og optimeringer i hverdagen, også undervejs i forløbet, der kræver omkring to dage på skolebænken hver 14. dag.
»Uddannelsen er målrettet ingeniører, maskinmestre og andre tekniske profiler,« forklarer Kristian Holm Nielsen, adjunkt på MARTEC.
»Typisk arbejder de med komplekse systemer, der giver mulighed for styring, monitorering og dataopsamling. Men skal man for alvor kunne udnytte de nye muligheder, kræver det en ret dyb systemforståelse. Og det kræver evnen til at kunne omsætte data til viden, som man kan handle på, f.eks. at spotte komponenter, der viser svaghedstegn, og udskifte dem, inden de bryder ned.«
Tilmeld dig den nye diplomuddannelse på MARTEC senest 1. december
Spotter slidte tænder i en tandhjulspumpe
Her nævner Kristian Holm Nielsen et forskningsprojekt om predictive maintenance, som hans kollega Terkil Bak-Jensen arbejder på. Ved at kigge på trykfluktuationen i en tandhjulspumpe kan han se, når en af pumpens tænder er ved at blive slidt.
Men forudsætningen for at kunne læse den slags tidlige tegn på slid ud af pumpens driftsdata er, at man har en solid teoretisk forståelse og godt styr på fysikken og matematikken omkring det hele. Det er noget af det, man ifølge Kristian Holm Nielsen lærer på den nye diplomuddannelse: at opsamle og filtrere data og opdage sammenhængen mellem data og tilstanden af de fysiske komponenter, data kommer fra.
Modellering af dynamiske systemer
Den viden er guld værd, uanset om man arbejder med store industrielle procesanlæg eller mindre elektrohydrauliske anlæg. Baseret på sensordata kan man optimere sin drift og få mere output og lavere ressourceforbrug plus et optimeret vedligehold baseret på den aktuelle sundhedstilstand af udstyret, frem for faste, skemalagte intervaller.
Desuden giver den nye diplomuddannelse sine studerende værktøjer til at modellere forskellige typer dynamiske systemer, der kombinerer mekanik, elektronik og hydraulik.
»Man lærer at bygge en digital repræsentation af et system, så man kan undersøge det og forudsige dets opførsel, når man ændrer på nogle parametre eller tilfører nye komponenter. Dermed kan man risikofrit eksperimentere med anlægget og fintune reguleringen af systemet uden at skulle ændre noget i den fysiske verden. Og man kan optimere sit anlæg, mens det er i drift.«
Fra teoretisk matematik til konkret problem
Alt dette kræver solide teoretiske kundskaber, især matematik. Uddannelsen begynder da også med fire matematiske moduler med fokus på programmering, dynamiske systemer, numeriske metoder og statistik. Derefter går man videre til dynamisk modellering af mekanik, elektronik og hydraulik og videre til regulatordesign, monitorering, dataopsamling og design af komplekse systemer. Diplomuddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.
»Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, man har i den virksomhed, man kommer fra. Dermed sikrer vi, at uddannelsen er virkelighedstro og praksisnær, og at det, man lærer, vil kunne implementeres direkte, når man kommer tilbage.«
Artiklen og interviewet er skrevet af dygtige Arne Vollertsen for Ingeniøren
Fotos af Hans Christian Jacobsen.
