Projektkonsulent til uddannelsesudvikling, kvalitet og koordinering

Vil du være med til at udvikle og styrke fremtidens maritime og tekniske uddannelser?

MARTEC er i en løbende udvikling af vores maritime og tekniske uddannelser. Vi ønsker at styrke arbejdet med uddannelseskvalitet, udvikling af uddannelser og koordinering af centrale uddannelsesaktiviteter. Derfor søger vi en projektkonsulent til en projektansættelse på 18 måneder med mulighed for forlængelse.

Stillingen skal understøtte vores uddannelseschef, studiekoordinator og kvalitetskoordinator og bidrage til, at idéer, initiativer og strategiske beslutninger omsættes til konkrete resultater.

Du bliver en vigtig ressource i arbejdet med at udvikle uddannelserne, styrke kvaliteten og sikre fremdrift i både daglige og strategiske opgaver.

Opgaver

Som projektkonsulent vil du blandt andet arbejde med:

  • Understøttelse af uddannelseschef, studiekoordinator og kvalitetskoordinator i deres arbejde
  • Koordinering og opfølgning på udviklingsinitiativer på uddannelsesområdet
  • Opfølgning på evalueringer, studietilfredshedsundersøgelser og øvrige kvalitetsmålinger
  • Udarbejdelse af analyser, notater, rapporter og beslutningsoplæg
  • Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af kvalitetssystemer og kvalitetsprocesser
  • Understøttelse af uddannelsesplanlægning og tværgående koordinering af aktiviteter
  • Deltagelse i implementering af nye uddannelsestiltag og udviklingsprojekter
  • Bidrag til strategiske udviklingsopgaver på tværs af organisationen


Profil

Det er et krav, at du har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, ligesom det er et krav, at du har erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution, enten som underviser eller gennem arbejde med uddannelsesudvikling, kvalitetsarbejde, studieadministration eller lignende funktioner.

Du har indsigt i uddannelsesområdet og forståelse for de processer, der understøtter udvikling, kvalitet og drift af uddannelser. Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives med at skabe overblik og fremdrift i opgaver, hvor mange interessenter og hensyn skal bringes sammen.

Samtidig er du en person, der formår at omsætte idéer til handling. Du er ikke bange for at tage ordet, facilitere processer og skabe engagement omkring nye initiativer. Du evner at skabe opbakning og følgeskab på tværs af organisationen og kan både udfordre eksisterende praksis konstruktivt og bidrage til udviklingen af nye løsninger.

Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, er nysgerrig på nye muligheder og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

Vi tilbyder

  • En spændende projektansættelse på 18 måneder med mulighed for forlængelse
  • En stilling med gode muligheder for at sætte præg på udviklingen af MARTECs uddannelser og kvalitetssystemer
  • Mulighed for at præge både udviklingsprojekter og centrale uddannelsesprocesser
  • Et tæt samarbejde med uddannelseschefer, studiekoordinatorer, kvalitetskoordinatorer og undervisere
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje, høj faglighed og stor handlefrihed
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten


Tiltrædelse efter aftale – gerne senest 1. januar 2027.

Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt vicedirektør Brian Thomsen bth@martec.dk eller 20325269.

Ansøgningsfrist den 27. oktober 2026 – vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Søg stillingen her